Annonce

Annonce

Svar: Ammestop - hvordan vi letter overgangen til at hun selv skal falde i søvn?


13. august 2008

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære C og E

Hvornår man skal stoppe amning afhænger helt af hvordan man har det bedst - både mor og barn. Der er jo i princippet ikke noget i vejen med at du ammer din datter og det kan du gøre længe, det er bare vigtigt at hendes mælkeindtag hos dig ikke ødelægger hendes øvrige indtag af mad eller ødelægger hendes søvn ...

Hvis du er meget glad for at amme og gerne vil amme din datter til hun er et par år eller mere, så var det måske en løsning for jer at du ammede hende om eftermiddagen i stedet for om aftenen. Det lyder jo umiddelbart som om at hun der har ekstra meget behov for den nærhed og tryghed amningen giver og det er et eller andet sted naturligt nok, når I har været adskilt hele dagen.

Der er dog ingen tvivl om at hun jo bliver mere og mere bevidst og det ser du nu også fordi hun løfter blusen og giver dig meget tydeligt besked om hvad det er hun vil. Der er heller ingen tvivl om at hun godt kan blive forvirret over nogle gange at få lov og andre gange ikke. Hun kender jo ikke klokken og forstår simpelthen ikke hvorfor hun nogle gange må og andre gange ikke må. Det er også sådan at du med den alder hun har nu, skal være bevidst om at det er dig der skal sige fra. Du kan således ikke regne med at din datter selv vælger brystet/amningen fra. Det er din beslutning nu. Nægter du hende mælken skal du således også kunne rumme den frustration hun får.

Jeg synes det er rigtig flot at du har ammet så længe og det har været super dejligt for jer begge. Jeg tænker at du nu skal overveje hvad du vil, om det er tid til at stoppe eller om du gerne vil blive ved lidt mere - det er i sidste ende kun dig der kan fornemme, hvornår det rigtige tidspunkt ...


Annonce

... er.

Hvis du beslutter dig for at stoppe nu, så skal du/I medtænke at hun forsat har brug for nærhed og kontakt når hun skal sove og at far kan tilbyde det ligeså godt som mor. Det kan sagtens lade sig gøre uden brystet ...

Mælk kan hun få af en kop og det kan sågar lunes lidt, så det minder lidt om det hun kender. Det vil også være en god idé at tilbyde hende banan, da der er nogle stoffer i banan som får hende til at slappe lidt af og så giver banan en god fornemmelse og ro i maven. Derudover skal I indføre en godnathistorie, så det fortsat er hyggeligt at blive puttet og sidde lidt hos hende, holde hende i hånden osv. når hun skal sove.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hun kender sandsynligvis godt til at noget er slut. I slår ud med hånden, når mælkekartonen er tom og signalere slut - der er ikke mere. Det samme når bogen klappes sammen - historien er slut, der er ikke mere. Det samme skal du gøre omkring brystet - fortælle at det er slut, at der ikke er mere og så skal du naturligvis tilbyde hende et alternativ.

Det er også vigtigt, hvis du lægger dig sammen med hende for at give hende ro og fysisk kontakt, at du har en stram t-shirt eller lignende på - det vil være umenneskeligt at ligge med brysterne fremme og så nægte hende adgang. Derfor er det også fint at lade far tage over.

Hvis du har haft amningen sat op her på det sidste, så skal du naturligvis medtænke at brysterne kan have behov for at blive tømt, så du ikke pludselig får en brystbetændelse. Det kan derfor være nødvendigt at bibeholde amning en gang dagligt i et par dage inden du slutter helt eller du kan malke ud, for at fjerne den værste spænding.

Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

28. august 2025 | Amning | 14 mdr.

Konstant ammesøgende

Kære Helen. Tak for dine tidligere, meget dybdegående og brugbare svar....

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2025 | Amning | 13 mdr.

Aftenamning

Kære Helen. Vores datter ammes fortsat delvist. Hun ammes slet ikke om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce