Svar: Dårlig søvn efter ammenedtrapning
Kære Tina
Det lyder umiddelbart som om at din dreng fortsat har behov for den tryghed amningen giver ham og jeg tænker at det vil være helt okay at du ammer ham to gange dagligt indtil han er 12 måneder. Herefter kan du så forsøge at trappe yderligere ned og erstatte amningen med noget andet, f.eks. en kop mælk og en godnathistorie.
Jeg synes derfor du skal overveje om ikke han skal have lov til at blive ammet både formiddag og om aftenen inden han skal sove, så han har fået den tryghed og nærhed med sig og derfor forhåbentlig sover mere roligt efterfølgende.
Netop fordi han motorisk bevæger sig ud i verden på egen hånd og udforsker verden mere end tidligere, så sidder han ikke længere så meget på skødet hos dig, som da han var lidt yngre. Nærheden og omsorgen har han dog fortsat behov for og det viser sig især om aftenen. Han har derfor brug for at du der sidder hos ham, holder ham i hånden, nusser ham og giver ham masser af tryghed og du skal se det lidt som om at han har en mordepot, der skal fyldes op, som han kan tære af, for at han atter kan bevæge sig ud i verden på egen hånd.
Jeg kan ud af dit brev se at I er meget konsekvente omkring putning, forsøger ikke at underholde eller tale for meget, putter ham og går igen, tilbage, lægge ham ned, trøste lidt og gå igen og det kan være helt fint. Jeg tænker dog at han lige nu har brug for lidt mere end det. Når han kommer ind til jer og får lov til at ligge og holde dig i hånden, så sover han jo fint ... Derfor tænker jeg at du skal forsøge at give ham mere fysisk kontakt når han skal sove og at det godt kan være en amning om aftenen. Alternativet er at du sætter dig hos ham, læser en bog, holder ham i hånden, giver ham lidt massage, ...
... kærtegn eller lignende.
En løsning er for mig slet ikke en sele. Det er ikke et spørgsmål om at han skal pacificeres, han skal naturligvis have lov til at tumle rundt, rejse sig osv. som en del af den udvikling han går igennem. I stedet for en sele der holder ham, har han brug for dine hænder, din nærhed til at give ham fysisk ro.
Hans væskebehov er fortsat stort og du skal naturligvis sikre dig at han får sit behov for mad og væske dækket dagen igennem. Med den alder han har er det fjollet at introducere en flaske, modsat kan det nogle gange være nødvendigt netop for at sikre både suttebehov og væskebehov, hvis man som mor ønsker at stoppe amningen inden barnet egentlig er helt parat ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han bør drikke ca 150ml pr kg i døgnet og det vil sige at hvis han vejer 8-9 kg, så skal han altså have 1200-1350 ml væske i døgnet. Her tæller naturligvis alt med, både det der kan drikke af kop, den mælk der hældes på og i grøden osv. men det er altså en del, der skal drikkes og normalt vil 2 amninger i 10-12 måneders alderen være passende ved siden af det barnet så kan indtage via kop og mad ...
Du skriver at det har været rigtig hårdt for dig at trappe amningen ned, dine bryster har været meget spændte og din dreng søger dig tit - 'bider' i dig. Det er naturligvis vigtigt at han ikke indtager så store mængder mælk at det går ud over hans øvrige indtag af mad, men hvis amningen har fungeret og I begge har været glade for det, hvorfor så trappe så meget ned? Hvorfor ikke bibeholde amning 2 gange dagligt med den ro det måske vil give og så først trappe ned til en gang dagligt når han er blevet et år og måske er mere parat...?
Jeg håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.