Annonce

Annonce

Svar: Vælling til natten, stadig uro i maven osv.


29. juli 2008

Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og dine pæne ord til mig. Det er rigtig dejligt at vide, at du har kunne bruge mine tidligere svar:o)

Nu hvor din dreng er blevet 4 måneder, så er det måske ved at være passende for jer at begynde med lidt skemad. Jeg ved at du tidligere har spurgt til dette og det kunne jo tænkes at det også kunne have lidt positiv effekt på hans mave. Det er samtidig vigtigt at du bibeholder movicol og følger den ordination I har fået af lægen, meget af den uro I oplever hos jeres dreng og han manglende besked om at være sulten, mæt osv. kan meget vel hænge sammen med hans forstoppelsesproblemer.

At begynde med lidt skemad kan måske hjælpe lidt på hans mave og vil samtidig være med til at I begynder at få lidt mere struktur på dagen.

En plan for dagen kunne se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre.

Formiddag 9.30-10: Flaske med mme og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Forsøge med lidt grød af ris, majs eller hirse og evt. med lidt frugtmos som topping. Sveskemos virker godt på nogle børns maver. Det kan dog også være kogt æble eller pæremos. Vand af kop.

Puttes til middagslur med en flaske mme mellem kl. 13-14

Sen eftermiddag 16.30-17: Flaske med mme

Sover sin 3 lur

Aften 18.30: Her kan I forsøge med lidt grød eller grøntsagsmos, men det er vigtigt at I starter med skemaden til frokost først og først når dette har kørt i et par uger forsøger I med lidt om aftenen - ikke før.

Puttes til natten med en flaske mme/vælling ca kl. 20. Tidspunktet afhænger helt af hvor sent den 3 lur ligger, hvis han sover sent, så er det helt normalt at han måske først er putteklar efter kl. 21 ...

Sen aften/tidlig nat: Flaske med mme efter behov

Når I begynder med skemad, så er det meget vigtigt at I giver meget små mængder. Start med 4-5 tsk og øg over flere dage til ½ dl. Når han efter et par uger fint spiser ½ dl. uden problemer, så giv ham ½ dl. frokost og aften - ikke mere i begyndelsen og det er kun af hensyn til hans mave og rytme for dagen. Derfor hellere ½ dl. 2 gange dagligt end 1 dl. en gang dagligt.

Hvis han får 800-900ml mme dagligt, så lyder det som om at han får, hvad ...


Annonce

... han har behov for og et indtag på 120-200 af gangen lyder rigtig fint. Du må således tro på at han kan regulere det selv. Vællingen inden nat er helt fint og kan godt mætte ham lidt mere, hvis du skønner at det giver for meget uro i maven kan du dog også bare give mme inden natten.

At få en sut er også godt fordi det hjælper hans mave igang. Det at sutte sætter gang i tarmbevægelserne og det kan være gavnligt for ham. Sammen med movicolen får han nu også vand og netop væskeindtag har også betydning og derudover vil maven som sagt også ofte blive påvirket af skemad og tilbud om mere rigtig mad, så stille og roligt skulle det hele gerne blive lidt bedre for jer alle..:O)

Hans humør bliver naturligt påvirket af hans maveproblemer og det er vigtigt at du om dagen hjælper ham med at bruge sig selv fysisk. Han skal trille, tumles med, cykle med hans ben, trække sig lidt op i armene og holde sit hoved, når du holder ham om hånled og hænder. Jo mere aktiv du kan gøre ham, jo bedre er det.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er ikke noget problem at han falder i søvn med flasken, lige nu er det vigtigste at han sover stille og roligt og forbinder det at sove med noget rart. Hvis flasken hjælper så far kan putte ham, så gør det. Flasken kan evt. gives imens han ligger i sin seng eller barnevogn (I kan elevere hovedgærdet lidt, så han ikke ligger helt fladt) og ved at give ham flasken der, så kan han måske bedre sove videre, fordi han ikke efterfølgende oplever at blive flyttet.

Det er ofte lettere at lave rytme, når barnet får flaske, fordi man ved præcist hvor meget barnet har indtaget af mælk og derfor bedre kan vurdere om barnet har brug for mere mælk eller skal beroliges på anden vis. At du synes det hele er lidt forvirrende hænger sandsynligvis sammen med at det at give flaske jo kræver lidt tilberedning, du kan ikke give mad med det samme som når du ammer. Derudover gennemgår din dreng også lige nu en fase, hvor han begynder at skelne lidt mere mellem mor og far, ude og hjemme, fremmede personer osv. og han er generelt lidt mere urolig og tryghedssøgende.

Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer og giver lidt mere overblik over hvordan dagen kan se ud. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kæledyr og børn

I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.

Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...

Læs mere i Babylex

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.

Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger


Annonce