Svar: Mad , opdragelse og spise med ske
Kære Inge
Dejligt at høre fra dig igen:o) Det er rigtig fint at jeres dreng spiser med fingrene og bruger sit pincetgreb, det er det letteste for ham og er helt i orden i forhold til hans alder.
De fleste børn er omkring 16 måneder inden de mestrer at spise med en ske, det betyder naturligvis ikke at man ikke gerne må motivere dem til at forsøge før, men det kræver en vis teknik at føre skeen til munden uden at maden ryger af:o)
Modsat forholder det sig med en gaffel og det synes jeg I skal lære ham nu. Da maden sidder fast på en gaffel er den lettere at styre og I må meget gerne vise ham, hvordan han sætter maden på gaflen og fører den til munden. I er nødt til at hjælpe ham lidt i starten og sætte maden på gaflen for ham, hvor efter han piller den af og putter den i munden, men stille og roligt skal han så lære at putte maden på selv og føre både mad og gaffel til munden. Det kan være det er lidt sjovere at lære dette end at smide maden på gulvet ...
Jeres dreng har en alder nu hvor han er utroligt undersøgende og når han smider mad og andre ting på gulvet, så er det både for at se hvordan det bevæger sig, lyder osv. men det ...
... er også for at se jeres reaktion - hvad siger I til det. Hvis han således leger med maden og ikke spiser, så må I forklare ham at han så er færdig med at spise og simpelthen fjerne hans tallerken eller fjerne ham fra bordet. Det betyder ikke at han ikke bliver ked af det eller protesterer og I kan også give ham en chance mere, fortælle ham at han skal spise pænt, at maden skal i munden og ikke på gulvet - gør han det igen er måltidet slut.
Det at blive frustreret over at tingene ikke går efter hans hoved er helt naturligt, men noget han også skal lære at tackle. Og det er her rigtig vigtigt at I kan rumme det. At kunne rumme hans følelser betyder at I kan holde det ud, at I ikke ønsker at ændre på det og at I ikke tager det personligt. Sær ord på "du bliver bare så ked af det, når du ikke må hamre med skeen i bordet" og give et alternativ "men se her, her er en tromme du kan banke på..".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er altså en balance imellem at imødekomme hans udvikling og udforskningstrang og samtidig også opdrage og sætte grænser for, hvad I vil have, fortælle hvordan reglerne er hos jer:o)
Håber I hermed er hjulpet lidt videre på vej:o) Fortsat god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.