Klog på børn
22. oktober 2021
Læs omtalen af "Klog på børn" under annoncen ...
Forældre kan hurtigt få både stress og angst, hvis de skal følge alle de gode råd, de får fra andre omkring børneopdragelse, forældreskab, sundhed og sygdom. I sin nye bog maner børnepsykolog John Aasted Halse til besindighed.
Sammen med sin søn, journalist Kristian Stanley Halse, fortæller John Aasted Halse, hvad der er op og ned, når det handler om børn og opdragelse - og de videregiver, det de kalder for den vigtigste pointe i ethvert forældreskab:
Ingen er fejlfri, heller ikke forældre, og det er helt okay. Det handler om at finde den vej, der passer til den enkelte familie - simpelthen at stole på sig selv i forældrerollen og at det, man gør, er det rigtige for en selv og ens børn. Stol på dig selv som forælder, så skal det nok gå.
"Klog på børn" er John Aasted Halses svar og kommentarer på 75 opfattelser og synspunkter om børn og opdragelse. Det kan f.eks. være påstande som: "Børn har godt af at skrige", "Børn er kompetente fra fødslen", "Man må ikke sige nej til børn", "Time out er en god måde at få børn til at lystre", "Børn skal i seng på samme tid hver dag", "Man skal læse med sit barn hver dag", "Man er nødt til at gøre forskel på sine børn", "7/7 ordning dur ikke for børnene", "Når man er skilt, skal børnene fejre jul to gange"... og mange mange flere... Til hvert punkt kan du læse John Aasteds tanker om lige netop den påstand.
Der er 75 opfattelser/synspunkter/påstande i alt, og emnerne er:
Tilknytning
Opdragelse
Sovetider
Spisevaner
Barnet sammen med andre
Børn og medier
Børn og sex
Læring
Familieliv
Den skilte familie
Bogens målgruppe er først og fremmest forældre og andre tæt på børnene, men vil også kunne læses af pædagoger, lærere og studerende på den pædagogiske uddannelser.
Om forfatterne
John Aasted Halse er en dansk psykolog, cand.pæd og forfatter. Han blev uddannet lærer i 1970 og tog senere cand.pæd og cand.psysch. fra Danmarks lærerhøjskole. Han er født i 1946 og tilbyder psykologisk rådgivning, foredrag og kurser. Han arbejder ud fra kognitive, systemiske og psykodynamiske teorier.
Kristian Stanley Halse er søn af John Halse. Han er journalist, bankmand, tidligere radiovært på DR P3 og P4. Og så er han far :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.