Lillebitte Coline
3. juli 2020
Læs omtalen af "Lillebitte Coline" under annoncen ...
Lillebitte Coline - en fortælling om at blive født for tidligt.
Omkring 4500 børn bliver hvert år født for tidligt, og man inddeler de tidligt fødte børn i tre grupper - på baggrund af, hvor tidligt de er født:
Børn født før 28 fulde svangerskabsuge, altså født 12 uger eller mere før termin kaldes ekstremt tidligt fødte børn
Børn født fra 28. op til 31. fulde svangerskabesuge, altså født 9-12 uger før termin kaldes meget tidligt fødte børn.
Børn født fra 32. op til 36. fulde svangerskabesuge, altså født 3-8 uger før termin kaldes moderat tidligt fødte børn.
At blive født for tidligt er ofte traumatisk for barnet. Derudover er der ofte meget voldomme oplevelser forbundet med at være født flere uger før termin. Både for barnet og for forældrene. Et længerevarende hospitalsophold følger ofte med en præmatur fødsel, og det kan være svært for forældre at fortælle om fødslen og tiden på neonatalafdeling på en måde, så barnet forstår, hvad det har været igennem og på en måde, hvor man som forældre følelsesmæssigt er i stand til at sætte ord på den første svære tid.
Bogen Lillebitte Coline er en højtlæsningsbog for børn fra ca. 3 års alderen, som selv er født for tidligt. Bogen giver barnet en forståelse af, hvad det har været igennem, og som forælder får du redskaber til at forstå og drage omsorg for det præmature barn fra det øjeblik, det kommer til verden. Og hjælp til at sætte de ord på, som du måske mangler. Dit barn kan lytte og også spørge, og du kan svare...
Coline, der er født 15 uger for tidligt, fortæller sin historie - og hendes historie hjælper børn med at forstå egne følelser, og at de hverken er alene eller forkerte. Faktisk er man noget helt særligt, når man klarer at blive født for tidligt - man er lidt af en superhelt.
Lillebitte Coline giver det for tidligt fødte barn håb ved at erfare at svære oplevelser kan klares, og er samtidig en oplagt mulighed for at tale med sit barn om den første svære tid, og det barnet (og forældrene) har været igennem.
Om forfatteren
Tine Thingholm har en ph.d. indenfor molekylær biologi og proteinkemi og har en spædbarnsterapiuddannelse fra Dansk Institut for Spædbarnsterapi. Hun er mor til en pige født knapt fire måneder for tidligt med et kritisk forløb bag sig. Tine er også mor til en dreng, der er adopteret. Se mere på tinethingholm.dk
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...