Story Time. The Bungy Jump - en læseletbog på engelsk
4. juni 2005
Jeg har valgt at give bogen "Story Time. The Bungy Jump - en læseletbog på engelsk" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
The Bungy Jump er bog nr. 13 i en serie på 25 bøger, som henvender sig til børn, der skal til at læse og lære engelsk. Serien kaldes 'Story Time'.
Mange forældre har efterlyst dette og også at finde børnebøger på engelsk til en rimelig pris, hvilket man må sige at dette er. En bog koster ca 25 kr + fragt. Køber man 10 bøger er prisen ca 200 kr + fragt.
Bøgerne er skrevet i et enkelt sprog og hver bog er en lille historie på mellem 14 og 24 sider. Bøgerne er endvidere illustreret med farvetegninger.
På hver side er en lille ordforklaring, som fortæller hvad de enkelte ord på siden betyder. Derudover er Story Time opdelt i forskellige niveauer.
De første 10 titler henvender sig til børn, som netop begynder at læse på engelsk. Story Time 11-20 henvender sig til børn, som kan lidt mere engelsk og i disse bøger behandles bl.a. -ing, do/did, ejefald samt datid af verbet. I Story Time 21-25 arbejdes der med første person ental, do/does, flertalsdannelse og can/can´t.
I The Bungy Jump møder vi humlebien og larven, som øver sig i at 'Bungy Jumpe'...
Det er helt bestemt en fin samling bøger, som kan bruges såvel i skole-/klassesammenhæng eller købes privat.
Bøgerne udgives af Maaholms Forlag, som er en del af Borgens Forlag. Bøgerne kan ses på Amtscentret for Undervisning og Pædagogisk Central og kan endvidere bestilles via E-mail: maaholm@borgen.dk
Jeg vælger at give bøgerne 4 bismarvægte
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.