Fødselsmod - brug din krop som hjælper
31. januar 2016
Læs omtalen af "Fødselsmod - brug din krop som hjælper " under annoncen ...
Fødselsmod - brug din krop som hjælper er en fødselsforberedelsesbog, der giver gravide viden til både hoved og krop. Efter endt læsning vil den gravide være rustet til at rumme det uforudsigelige og føle sig sikker til at møde både fødslen og moderskabet.
Når en kvinde skal føde, har hun ikke noget at bruge hovedet til. Det er grundtanken i denne nye fødselsforberedelsesbog. De fleste kvinder vil under fødslen opleve, at kroppen ikke kan omsætte det, som hovedet ved, til kropsligt arbejde, og hun kan være nok så klog på f.eks. fødslens faser, smertelindring og livmodermundens åbning, men den dag veerne begynder, er det kroppen, der tager over, uanset hvor meget kognitiv viden hun har tilegnet sig.
"En fødsel kræver, at den fødende lærer at give kontrollen fra sig og overgiver sig til det, som kroppen fortæller. Det vil for mange kvinder være angstprovokerende at skulle slippe kontrollen på den måde, som bogen lægger op til. Det er de slet ikke vant til at gøre. Derfor er fødselsforberedelse en god idé, så den gravide kan lære, hvad der helt konkret sker under fødslen, øve sig i at være i nuet og vænne sig til at lytte til kroppen", fortæller Pia Genet Rasmussen.
Bogen handler primært om tiden inden fødslen og selve fødslen. Men meget af det, den gravide lærer i graviditeten, kan også bruges efter fødslen. Derfor er der også et kapitel om tiden efter fødslen. Bogen favner bredt og er både for den, der glæder sig til fødslen og den, der er ved at gå i panik bare ved tanken, ligesom der er et kapitel til kæresten og/eller fødselshjælperen. Pia Genet Rasmussen deler gavmildt ud af sine erfaringer og præsenterer læseren for en masse øvelser, der kan gøre graviditeten endnu bedre.
"Gennem bogens øvelser lærer den gravide at mærke efter og turde stole på sig selv. Det vil både hjælpe hende under fødslen og som mor. For en ting er sikkert, og dét er, at fødsler og børn er uforudsigelige", fortæller Pia Genet Rasmussen.
Køb bogen "Fødselsmod - brug din krop som hjælper " her
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.