H. C. Andersens liv fortalt for børn
18. december 2004
Jeg har valgt at give bogen "H. C. Andersens liv fortalt for børn" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
H.C.Andersens liv fortalt for børn er en meget fin børnebog om den berømte forfatter.
Historien om H.C.Andersens liv fortælles af Johannes Møllehave, og det er et eventyr i sig selv. Historien begynder da H.C.Andersen er 2 år gammel og vi følger ham og hans familie årene frem, hvor han begynder at skrive eventyrerne for børn.
Vi hører om livet i skomagerfamilien, om glæden ved naturen, om fattigdommen, om drømme, ønsker og håb og får et helt nyt indblik i drengen Hans Christians liv og baggrund for, hvorfor han skrev så fantastiske eventyr, som han gjorde.
Det er historien om glæden ved at være sammen med sin far og sorgen og spørgsmålene da faderen dør, da Hans Christian kun er 11 år. Historien om at blive sendt hjemmefra, når man kun er 14 år gammel og om hvordan H.C. Andersen klarer sig trods modgang.
Bogens billeder er illustreret af Mads Stage, hvilket er med til at gøre den mere eventyragtig. En god måde at give børn et indblik i, hvordan livet var 'i gamle dage'.
Det er en rigtig dejlig bog, som helt sikkert fortjener 5 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.