Lille Lulu Lykkepot
23. december 2009
Læs omtalen af "Lille Lulu Lykkepot" under annoncen ...
Lasse har fået en underlig lillesøster. Lulu siger aldrig noget, hun går bare og nynner og danser og forstår ingenting. Hun er altid glad, men far og mor og Lasse er kede af det. De ville ønske at Lulu var som andre børn ... eller ville de?
Bogen Lille Lulu Lykkepot er baseret på den svenske Gunilla Bergströms personlige erindringer om hverdagen med sine engang to små børn: Sønnen Pål - kaldet Lasse i bogen - og datteren Boel (Lulu), der er mentalt handicappet.
Første halvdel af børnebogen udkom som selvstændig historie på dansk i 1978. Anden halvdel har ikke tidligere været udgivet herhjemme.
Marianne Iben Hansen har nyoversat hele fortællingen, der er på vers. Gunilla Bergström har selv illustreret.
Beagest i bogen er et lille efterskrift, hvori Gunilla Bergström fortæller om sin datters liv i dag.
Gunilla Bergström (f. 1942) debuterede som forfatter i 1971 og er især berømt for sine Alfons Åberg-bøger.
Målgruppen er ca. 5 år, det er en fin bog at læse for de børn der oplever at have en handicappet søster eller bror - men den er bestemt også god til de større børn i børnehaven, som ofte stiller spørgsmål til verden og de ting de oplever og har en naturlig lyst til at vide "hvorfor nogen opfører sig anderledes?".
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!