Babys første bandeord - og andre vigtige milepæle i dit barns liv
19. april 2009
Læs omtalen af "Babys første bandeord - og andre vigtige milepæle i dit barns liv" under annoncen ...
Vi kender allesammen klassikeren "Barnets første Bog", hvor man skal udfylde sit barns højde, vægt, første ord osv. osv. Vi fik den af en eller anden velmenende sjæl i barsels- eller dåbsgave. Men har vi nogensinde haft tid til at udfylde den? Nej, vel?
Babys første Bandeord tager konsekvensen. Her skal man ikke selv udfylde noget, men bare sætte kryds i det ting man synes passer og i stedet grine af og dvæle ved forældreskabets sorger og glæder.
Bogen er skrevet af Maren Uthaug, der har et sjældent skarpt blik for de absurditeter man træder ind i, når man bliver forældre. Her er ingen spørgsmål om tid og sted for første smil, første skridt - men om f.eks. "Ærgerligste ting baby har smadret", "Første gang baby klippede i mors hår og fandt ud af hvad en grænse er" og "Første gang mor og far blev kaldt til ekstrasamtale i vuggestuen".
Om forfatteren:
Maren Uthaug er født i 1972, hun er tekstforfatter, klummeskribent i blandt andet Jyllands Posten og Vi forældre. Hun har tidligere udgivet bøgerne:
- Overlevelsesguide til mødre, - der er trætte af dårlig samvittighed og hjemmelavet ærtemos og som ikke har haft en fræk tanke i ugevis
- Ja, jeg er præmenstruel - hvad er din undskyldning for at være en idiot? og
- Når vi bliver trætte af vores tissemand, kan vi bare få en ny.
Bogen babys første bandeord - og andre vigtige milepæle i dit barns liv udkommer den 27. april 2009
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.