Er jeg stor nu?
3. oktober 2007
Jeg har valgt at give bogen "Er jeg stor nu?" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Er jeg stor nu? handler om Valdemar på 4 år, der skal være storebror. Han ønsker sig en lillebror, en som kan lege med biler og han glæder sig, men han tænker også meget. Hvordan mon det bliver, kan man pludselig blive den store, når man altid har været lille Valdemus? Vil mor og far begynde at kalde ham for Store Snuskeberg, når de altid har sagt "lille Valdemus, lille skat, lille snuskeberg"...
Den dag mor skal på sygehuset, er hun helt hvid i hovedet, men hun smiler og Valdemar putter sig ind til hende. Det er midt om natten og mormor og Valdemar går gennem byens mørke og tomme gader hjem til mormor.
Om natten drømmer Valdemar at han er blevet kæmpestor. Hans hoved rammer næsten loftet og benene rager langt ud over sengen. Alle folk i byen råber "Se der kommer Valdemar den store".
Heldigvis er det jo bare en drøm og da Valdemar vågner er lillebror blevet født og han skal ind på sygehuset og besøge ham. Valdemar kan godt se at han i forhold til lillebror er meget stor, men heldigvis er han stadig fars og mors lille Valdemus... og dog, der er jo også noget der er forandret.
Er jeg stor nu? er bogen til den kommende storebror eller storesøster, en god gaveidé til den 3-5 årige, når den lille ny modtager barselsgaver.
Bogen er godt illustreret med flotte og sjove tegninger som passer til fortællingen, præsis som børn i den alder godt kan lide det. Er jeg stor nu? egner sig rigtig godt til højtlæsning og er en fin historie om at skulle være den store. Og så er bogen endvidere udstyret med en malebog med billeder af Valdemar og den lille nye familie på 4.
En rigtig fin bog, en god historie og en god gaveidé - jeg vælger at give Er jeg stor nu? 5 bismervægte
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.