Børn i køkkenet
30. september 2007
Jeg har valgt at give bogen "Børn i køkkenet" 4 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Det er sjovt at lave mad og de fleste børn kan rigtig godt lide at være med i køkkenet eller måske selv få lov til at kokkerere og servere for mor og far.
I bogen Børn i køkkenet finder man 70 forskellige opskrifter, der henvender sig til børn, men hvor voksne måske skal være med og give en hjælpende hånd en gang imellem.
Ikke fordi opskrifterne er specielt svære, men fordi meget er anderledes og udfordrende. Hvad siger du f.eks. til at skulle servere vildænder, stegte duer eller fasan. Det kunne også være mormors frikadeller eller en god gang grøntsagssuppe med brug af f.eks. kartofler, linser eller græskar. Græske, arabiske, indiske og thailandsk inspiration er der naturligvis også og pandekager behøver ikke blive serveret med is, men kan f.eks. laves med rødbede.
Der er masser af inspiration til forskellige sunde og anderledes salater og er I til bagværk, så finder I også opskrifter på både kartoffelbrød, hvedebrød, grovboller og så naturligvis grovboller med forskellige grøntsager. F.eks. grovboller med rødbede, gulerod eller spinat.
Børn i køkkenet indeholder naturligvis også opskrifter på kager og desserter og her er alt fra hjemmebagte napoleonshatte og chokoladekager til lagkage, pier og en smoothie. Du får også mulighedfor at lave dit eget syltetøj eller din egen chutney.
Der er kort og godt rigtig mange gode og spændende opskrifter inden for både forretter, hovedretter, salater, brød, kager, desserter og snacks. Og du finder både de gamle danske retter og de mere eksotiske retter fra fjerne egne.
Børn i køkkenet henvender sig til børn fra 9-11 år og bogen er skrevet af Helle Brønnum Carlsen, som har stor succes med sine madlavningskurser netop for børn. Bogen er blevet til i samarbejde med lærerstuderende på Zahles Seminarium, hvor Helle Brønnum Carlsen underviser i linjefaget hjemkundskab.
Der er igen tvivl om at netop bogen Børn i køkkendet ville være en god og inspirerende bog at bruge i folkeskolen, netop i faget hjemkundskab. At kunne tale om maden, råvarerne, hvor de kommer fra, hvordan de kan sammensættes på forskellig vis, om sundhed og ernæring, og måske lærer børnene at plukke en fasan. Det ville være både sjovt, udfordrende og lærerigt og bogen er helt oplagt til dette.
Bogen er dog også oplagt hjemme og kan give mange gode og sjove timer i køkkenet med et forhåbentligt godt, smagfuldt og spændende resultat efterfølgende.
Billerne i bogen er flotte og inspirerende, maden tager sig indbydende ud, alt virker lækkert og til at gå til. Det eneste jeg faktisk savner i bogen er en beregning af næringsindholdet i de forskellige retter, - hvor meget fedt, hvor mange kulhydrater osv.
Børn i køkkenet er alt i alt en rigtig god opskriftsbog, som jeg vælger at give 4 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.