Charlottes Tryllespind
23. december 2006
Jeg har valgt at give bogen "Charlottes Tryllespind" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...
Charlottes Tryllespind er historien om pigen Julie som bor på en gård, sammen med sine forældre og storebror Allan.
Julies far John Parker opdrætter grise og en dag fødes en lille gris, så lille at den ikke kan få lov at leve. Men Julie kæmper for sin gris og får lov til at beholde den. Hun passer den og plejer den og da den en dag er blevet for stor til at kunne bo hos Julie flytter den over til onkel Alfred. Julie kommer hver dag og besøger den og så begynder eventyret.
Grisen hedder Wilbur og han kan tale. Wilburs bedste ven er edderkoppen Charlotte, som bor i stalden sammen med Wilbur. Hver dag, når Julie kommer sidder hun på en stol og lytter til dyrene og deres liv.
En dag er Wilbur så stor at han må slagtes, men Julie græder og beder atter engang for hans liv. Charlotte, som er en meget klog edderkop udtænker en plan og hun begynder at spinde de mest vidunderlige ord i sit spind. Med det resultat at Wilbur pludselig bliver en meget berømt gris, der kommer på dyrskue.
Charlottes Tryllespind er et rigtigt eventyr for børn i alderen 5-10 år. Især hvis man elsker historie med dyr som taler. Og hører man til dem, der godt kan lide at se en god film i biografen, så har filmen præmiere netop idag, så måske kunne man nå både at læse bogen og se filmen.
Charlottes Tryllespind er en fin børnebog, som jeg vælger at give 5 bismervægte.
- god læselyst!
Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.