Annonce

Annonce

Kromosom mikroarray


16. september 2020


Kromosom mikroarray er en meget deltaljeret kromosomunders​øgelse, og det er en samlet betegnelse for forskellige teknikker. Når man laver en kromosom mikroarray, så kan man påvise både store og meget små kromosomafvigelser og kan beskrive dem med stor nøjagtighed.



Hvis du skal have lavet en moderkageprøve eller fostervandsprøve, kan denne f.eks. laves som en kromosom mikroarray.



Hvornår tilbydes du kromosom mikroarray



Kromosom mikroarray tilbydes ved øget risiko for visse kromosomsygdomme f.eks. Downs Syndrom (Trisomi 21), Edwards Syndrom (Trisomi 18) og Pataus Syndrom (Trisomi 13).



Det tilbydes ved stor nakkefold hos fosteret.



Det tilbydes ved fund af fostermisdannelser ved ultralydsscanning.



Fordele ved kromosom mikroarray



Kromosom mikroarray er en meget følsom DNA-baseret undersøgelse, som ud over trisonomier og monosomier kan vise, hvis der er ubalance i kromosomerne - f.eks. hvis der er duplikationer (ekstra kopier) af genmateriale.



Kromosomer indeholder alle menneskets 20.000 gener. Vi har 2 koprier af alle 20.000 gener - en kopi nedarvet fra mor og en fra far. Kromosom mikroarray undersøger, om der er færre eller flere kopier af de normale 2 kopier.



Kromosom mikroarray kan udføres på DNA fra forskellige menneskelige prøver - både blod, moderkagevæv, fostervand, og også fostervæv. Og det kan udføres på udyrkede celler, hvilke giver mulighed for at få meget hurtigt svar - ofte 5-7 arbejdsdage, nogle gange ned til 3-4 arbejdsdage. Den normale svartid hedder dog ofte "før 10 arbejdsdage".



Kromosom mikroarray undersøger derfor kromosomerne deltaljeret og ser både på, om mængden af kromosommateriale er normalt, eller om der er for lidt eller for meget. Analysen kan derfor finde mange alvorlige kromosomsygdomme, som kan medføre alvorlig udviklingshæmning og/eller fysisk handicap.



Hvis 1. trimesterscanningen og doubletest viser høj risiko for kromosomafvigelse eller hvis der ved scanning er fundet forandringer, så kan kromosom mikroarray derfor i nogle tilfælde påvise årsagen. Resultatet af ananlysen kan derfor tages i betragtning, når I skal vurdere det videre forløb, og det kan hjælpe jer til at tage stilling til resten af graviditeten, og om I skal tage særlige hensyn til barnet efter fødslen. 



Begrænsninger eller ulemper ved kromosom mikroarray



Jo mere deltaljeret en undersøgelse er, jo større risiko er der for, at man finder noget uventet - ...


Annonce

... det vil sige, at man kan finde kromosomafvigelser, som er af ukendt betydning. Man kan f.eks. finde en kromosomafvigelse, som kan give sygdom senere i livet, men som ikke forklarer det fund, som man så hos fosteret og som egentlig var årsagen til at analysen blev lavet. Man kalder dette for "tilfældighedsfund".



Man kan også risikere at finde en kromosomafvigelse, som øger risikoen for at få en bestemt sygdom - men ikke alle der har kromosomafvigelsen vil udvikle sygdommen. Man kan derfor ikke altid forudsige om fosteret vil udvikle sygdommen/tilstanden eller ej, ligesom man ikke kan sige noget om i hvilken sværhedsgrad sygdommen i givet fald vil være.



Man kan også finde en kromosomafvigelse af ukendt betydning, hvilket betyder, at man med den viden man har på nuværende tidspunkt, ikke kan afgøre om den er sygdomsfremkaldende eller ej. Man kan altså ikke fortælle jer forældre, om jeres ventede barn vil have en sygdom/handicap eller ej. 



Medfødte sygdomme kan opstå på flere måder og kromosom mikroarray kan ikke påvise dem alle. Et normalt resultat udelukker derfor ikke, at man senere finder en genetisk sygdom hos barnet. 



Blodprøve af mor og far



Nogle gange vil man bede jer forældre om at aflevere en blodprøve. Det sker, hvis kromosom mikroarray undersøgelsen viser afvigelser, som man ikke kender betydning af. Man har derfor brug for at vide, om afvigelsen også er til stede hos en af jer forældre. 



Hvis en kromosomafvigelse af ukendt betydning er nedarvet fra en rask person, er det mest sandsynligt, at der er tale om en normal variant. Man undersøger ikke jeres blod fuldt ud, men vil kun se på den kromosomafvigelse, som man har fundet hos fosteret.



Hvis man ikke finder nogen kromsomafvigelser hos fosteret, vil man ikke undersøge jer forældre.



Resultatet af kromosom mikroarray



- Normal resultat (>90%, dvs. langt de fleste).



- Kromosomafvigelse, som er sikker eller sandsynlig årsag til sygdom hos fosteret (5-10%, det vil sige få procent).



- Risikovariant, det vil sige en kromosomafvigelse, som øger risikoen for sygdom (det kan f.eks. være udviklingshæmning eller autisme), uden at man kan forudsige, om det vil ske (ca. 1%).



- Kromosomafvigelse med risiko for sygdom i voksenlivet (ca. 0.5%).



Svar



De fleste får svar inden for 10 hverdage, i nogle tilfælde kan man modtage et foreløbigt svar inden for 3-4 hvedage. Svaret gives ofte telefonisk.



Bedste hilsner



Helen :)



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce