Annonce

Annonce

Følelsesregulering børn - hjælp dit barn med at regulere følelser


12. marts 2024


Børn har brug for hjælp til at regulere deres​ følelser. Det lille barns evne til at kunne regulere følelser er under konstant udvikling, og som forælder har du en central rolle i at hjælpe dit barn med denne proces. Undersøgelser viser at børn, der kan regulere deres følelser, har bedre og flere sociale relationer, og at de generelt trives bedre.



Hvad betyder det at kunne regulere sine følelser



At kunne regulere sine følelser betyder, at man har evnen til at kunne håndtere og også kontrollere forskellige følelsesmæssige tilstande på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. Det betyder f.eks., at man er i stand til:



- at sætte ord på egne følelser og forstår, hvad der udløser dem.



- at anerkende, at det er helt naturligt at have følelser, uanset om de er negative eller positive.



- at regulere intensiteten af ens følelser, så de ikke bliver for overvældende eller destruktive.



- at kunne tilpasse sine reaktioner på forskellige følelsesmæssige situationer, så det er passende for situationen og de mennesker, som måske er involveret i situationen. 



- at kunne søge støtte hos andre, kan trække sig eller måske løse problemer konstruktivt.



- at føle sig i følelsesmæssig balance, så man føler sig i kontrol og i stand til at kunne håndtere de udfordringer, som livet en gang imellem giver. 



Hvorfor har børn svært ved at regulere deres følelser



- Udviklingsniveau. Det lille barn er under udvikling og evnen til at regulere sine følelser, det vil sige kunne forstå og håndtere sine følelser på en passende måde, er noget, som barnet naturligt ikke har lært og derfor skal støttes i. 



- Hjerneudvikling. Det lille barn fødes med en umoden hjerne. Hjernen har de dele, som hjernen skal have, men forbindelserne mellem hjernens dele fungerer ikke ret godt. Disse forbindelser skabes f.eks. af måden, du møder dit barn på. 



- Manglende erfaring. Det lille barn har naturligt ikke ret meget erfaring med at håndtere forskellige følelsesmæssige situationer, og barnet mangler derfor de strategier og færdigheder, som større børn og voksne stille og roligt opnår.



- Miljøpåvirkning. Det lille barn har brug for rolige og forudsigelige omgivelser, da det giver tryghed. Et meget stressfuldt miljø og for meget uforudsigelighed, vil kunne gøre det sværere for barnet at regulere sine følelser. 



Sådan lærer du dit barn at regulere følelser



1. Vær en følelsesmæssig rollemodel.



Som forælder er du en vigtig rollemodel for dit barn. Når du som forælder viser, hvordan du håndterer dine egne følelser, så spejler dit barn sig i dig og vil efterligne din adfærd.



Hvis du f.eks. føler dig frustreret og vred, så kan du vise dit barn ...


Annonce

... hensigtmæssige måder at håndtere disse følelser på ved f.eks. at tage en pause eller tage nogle dybe vejrtrækinger, før du taler om det, som gør dig frustreret og vred.



2. Skab et trygt og støttende miljø.



Dit barn har brug for at vokse op med tillid og tryghed. Dit barn skal føle sig accepteret, som det e, og barnet skal have en grundlæggende tillid til, at I kan tale om følelser - også de følelser, som måske er svære. Det skal være lige så legalt at være vred, ked af det, bange, som at være sjov eller glad.



Lyt opmærksomt til dit barns følelser og dit barns reaktioner - uden at dømme. Anerkend dit barns følelser ved f.eks. at sige "jeg kan se, at du er ked af det lige nu. Det er helt okay at føle sådan". 



3. Lær dit barn at tale om følelser.



Det er vigtigt, at du hjælper dit barn med at sætte ord på følelserne. Det kan hjælpe dit barn med at forstå egne følelser og kunne kommunikere følelserne ud til dig. 



Hvis dit barn ser trist ud, kan du f.eks. spørge: "Føler du dig ked af det, fordi du savner dine venner?". På den måde hjælper du dit barn til at sætte ord på, hvordan barnet har det, og dermed ord på følelserne. 



4. Lær dit barn selvregulering.



Nogle børn bliver så overvældede af deres følelser, at de kan have brug for forskellige strategier, som de kan bruge, når det hele bliver lidt for meget. Det kan f.eks. være nødvendigt, hvis du ikke er der i situationen til at hjælpe dit barn.



Selvregulering kan f.eks. være at lære barnet at "tælle til ti", "tage dybe vejrtrækninger", "gå ind i et tilstødende lokale" og "trække sig fra det, som er svært/konfliktfyldt" eller f.eks. lave beroligende aktiviteter som at "tegne en tegning", "bygge et puslespil", "lege med modellervoks". Hjælp dit barn med at indentificere, hvad der bedst kan hjælpe dit barn videre.



5. Anerkend og ros dit barn.



Når dit barn viser dit tegn på god følelsesmæssig regulering, f.eks. i forbindelse med en konflikt med en ven eller søskende, så sæt ord på og anerkend dette. Det kan motivere dit barn til at forsætte på samme måde, og vil hjælpe barnet til at kunne håndtere konflikter senere hen. Dit barn får en erfaring med sig om, hvad der er hensigtsmæssigt.



Hvis dit barn føler sig overvældet af følelser og beder om din hjælp, så kan du på samme måde rose dit barn for at kunne udtrykke sit behov og sætte ord på det, som f.eks. er svært. Du kan f.eks. sige "det er rigtig godt, at du kommer til mig og fortæller, at det er svært". At dit barn aktivt søger din hjælp, er et positivt skridt i at lære at udvikle god følelsesmæssig selvregulering. 



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce