27. november 2024
Alle børn lærer gennem deres sanser og gennem bevægelse. Og alle børn er mere eller mindre motorisk sansesøgende - særligt i de første år, hvor de naturligt udforsker verden og udvikler deres motoriske færdigheder samt sanseintegration. At børn har en motorisk sansesøgende adfærd er derfor ikke nødvendigvis et problem. Det kan sagtens være del af en sund udvikling.
Børn udvikler sig forskelligt og på hver deres unikke måde; men nogle børn viser en særlig trang til at udforske verden gennem deres sanser og bevægelser. Det er netop disse børn, som man ofte beskriver som motorisk sansesøgende, hvilket betyder, at de søger ekstra stimuli gennem bevægelse, berøring og leg.
Forskellen ligger i graden og intensiteten af barnets motorisk sansesøgende adfærd, og det er vigtigt at være opmærksom på, så barnet kan få ekstra støtte, hvis der er behov for det. I dag skal min artikel derfor handle om de motorisk sansesøgende børn.
Hvad betyder det at være motorisk sansesøgende
Vi oplever alle verden med vores sanser. Vi bruger vores sanser til at forstå og navigere i verden, bevæge os sikkert, kommunikere, opleve glæde, opdage farer, forstå vores krops behov. Vi bruger f.eks. vores syn, balance og kropsfornemmelse, når vi skal gå på en ujævn sti, og vi bruger f.eks. vores syn og smag, når vi spiser et måltid. Når vores sanser arbejder godt sammen, så klarer vi normalt hverdagens opgaver uden større problemer.
Motorisk sansesøgende børn har en ekstra stærk trang til at bruge deres krop for at få sanseindtryk. Det betyder, at børnene f.eks. hopper, triller, drejer sig, griber, rører ved, klatrer eller smager på ting. Forskning viser, at når børn har denne adfærd, så skyldes det ofte, at børnene har et højere behov for sensoriske input for at kunne regulere deres nervesystem.
Vores sanser og de motorisk sansesøgende børn
1. Synssansen (visuel sans). Denne sans hjælper os med at navigere i omgivelserne ved at opfatte lys, farver, former og bevægelse.
- Motorisk sansesøgende børn: Kan være draget af lys eller bevægelser, og de kan have svært ved at koncentrere sig, hvis omgivelserne er visuelt stimulerende.
2. Høresansens (auditiv sans). Denne sans registrerer lyde og hjælper os med at opfatte tale, musik og baggrundslyde.
- Motorisk sansesøgende børn: Kan søge høje lyde, lave rytmer eller konstant lave støj, fordi det giver barnet en følelse af stimulering.
3. Smagssansens (gustatorisk sans). Denne sans registrerer de forskellige smage som surt, sødt, salt, bittert og umami.
- Motorisk sansesøgende børn: Smager ofte på alt, også ikke mad-varer, for på den måde at få en sensorisk oplevelse.
4. Lugtesansen (olfaktorisk sans). Denne sans hjælper os med at genkende dufte, og den kan f.eks. advare os om farlige lugte som røg eller fordærvet mad.
- Motorisk sansesøgende børn: Kan være fascinerede af stærke dufte eller kontant søge nye lugtoplevelser.
5. Følesansen (taktil sans). Denne sans giver os information om temperatur, tekstur, tryk og smerte gennem huden.
- Motorisk sansesøgende børn: Rører ved alt, elsker aktiviteter som leg med sand, vand og forskellige teksturer.
6. Balancesansen (vestibulær sans). Denne sans sidder i det indre øre og registrerer hovedets bevægelse og position. Den hjælper os med at holde balancen og navigere gennem bevægelse.
- Motorisk sansesøgende børn: Elsker at gynge, dreje rundt eller rulle - aktiviteter, der sætter gang i balancesansen.
7. Kropsfornemmelsessansen (proprioception). Denne sans registrerer kroppens position, og hvordan vi bevæger vores krop, bruger vores led, muskler og sener.
- Motorisk sansesøgende børn: Søger dybe tryk ved f.eks. at klemme sig ind i et lille rum (f.eks. i en kasse eller en reol/hylde). Det kan også være ved at bære eller skubbe tunge ting. Ligesom de ofte gerne vil tumle.
8. Interoception (indre sanser). Giver os information om vores krops indre tilstand, f.eks. at vi føler sult, tørst, smerte eller behov for at gå på toilettet.
- Motorisk sansesøgende børn: Kan have svært ved at regulere sig selv, og de søger fysiske aktiviteter for at finde ro eller struktur.
Tegn på motorisk sansesøgende adfærd i forskellige aldre
Børn under 6 måneder
I denne alder kan det være meget svært at se, hvorvidt barnet har særligt behov for sansemotorisk stimulering, da barnets adfærd ikke virker så intens eller direkte, som man ser hos ældre børn. Men tegn på motorisk sansesøgende adfærd kan f.eks. være:
- Barnets bevægelser virker overdrevne. Barnet spræller konstant med arme og ben, selv når det forventes at være roligt og f.eks. under søvn.
- Barnet har en stærk trang til berøring. Når barnet bliver vugget eller holdt tæt, bliver det roligt. Når barnet ligger stille alene, virker det utilfreds.
- Barnet har en øget interesse i teksturer. Barnet gnider f.eks. konstant sine hænder mod tæpper, tøj eller andre overflader.
Sådan kan du støtte dit barn
- Følesansen (Taktil sans): Giv dit barn bløde teksturer som tæpper, stofbøger, bamser, som barnet kan holde eller røre ved. Lad dit barn ligge på legemåtter og underlag med forskellige teksturer og lad dit barn udforske. Brug også gerne blid massage for at stimulere berøringssans og skabe tryghed.
- Balancesansen (Vestibulær sans): Brug en vugge, gynge, eller hold dit barn i armene, mens du gynger det let frem og tilbage. Brug evt. en bæresele eller lignende, så du holder dit barn tæt, når du går rundt og lad barnet mærke dig og dine bevægelser.
- Høresansen (Auditiv sans): Introducer blid musik og rolige lyde. Vis barnet legetøj med klokker eller raslelyde. Syng for dit barn.
- Synssansen (Visuel sans): Vis dit barn sort-hvide mønstre. Vis barnet langsomt bevægende genstande, som f.eks. en uro. Lad f.eks. også barnet være udenfor under et træ, hvor barnet kan se bladene bevæge sig i vinden.
Børn i alderen 6-12 måneder
I denne alder begynder dit barn at kravle, rører ved alt og kommer ting i munden for at udforske sine omgivelser. Barnet elsker bevægelse og kan være fascineret af teksturer og lyde. Tegn på motorisk sansesøgning kan f.eks. være:
- Kontinuerlig kravlen: Barnet kravler konstant rundt uden pause, er hele tiden på jagt efter nye oplevelser.
- Barnet er meget interesseret i vibrationer og lyde. Barnet elsker f.eks. vibrationerne fra en elektrisk tandbørste eller musiklegetøj.
- Barnet kommer alt i munden, og barnet elsker aktiviteter, der involverer sand og vand.
Sådan kan du støtte dit barn
Kropsfornemmelsessansen (Proprioception): Lad dit barn kravle gennem puder, tunneler, lav forhindringsbaner. Det vil være med til at styrke dit barns kropsbevidsthed.
Følesansen (Taktil sans): Giv dit barn legetøj med forskellige overflader, f.eks. en bold med forskellige tekstur og overflade, som barnet kan mærke med sine hænder.
Balancesansen (Vestibulær sans): Lad dit barn sidde på dit skød, imens du hopper med benene, så barnet "hopper" (Ride-ranke-leg). Prøv også at vende dit barn på hovedet, når I tumler og leger.
Smags- og lugtesansen (Gustatorisk og olfaktorisk sans): Giv dit barn mad i hånden og lad dit barn udforske maden i eget tempo. Lad barnet dufte, slikke, smage, fornemme maden i munden.
Børn i alderen 1-2 år
I denne alder vil børn begynde at gå, løbe, klatre, hoppe og naturligt udforske alt omkring dem. De vil ofte søge gentagende bevægelser og finde stor glæde i tumlelege. Tegn på motorisk sansesøgende adfærd kan f.eks. være:
- Dit barn vil klatre hele tiden. Barnet vil op på alt - borde, sofaer, trapper, måske endda hylder.
- Barnet elsker støj og høje lyde. Barnet slår genstande sammen, laver lyde med legetøj, kaster måske ting i gulvet før at høre et ordentligt brag.
- Barnet søger ekstra kropskontakt. Dit barn elsker at blive tumlet, rullet rundt eller kastet op i luften.
Sådan kan du støtte dit barn
Balancesansen (Vestibulær sans): En babygynge er et hit, en tur på legepladsen, hvor du kan hjælpe dit barn med at gynge, vippe, rutsje og lignende vil være godt.
Kropsfornemmelsessansen (Proprioception): Lad dit barn skubbe en vogn, tumle med puder eller hoppe på en madras.
Følesansen (Taktil sans): Tilbyd dit barn aktiviteter, som stimulerer følesansen f.eks. fingermaling, sandkasseleg eller leg med modellervoks.
Synssansen (Visuel sans): Giv dit barn legetøj med klare farver og forskellige mønstre, der kan give barnet forskellig visuel stimulering.
Børn i alderen 2-3 år
Børn i denne ...
... alder elsker fysisk aktivitet som at løbe, danse, rulle, hoppe. De kan også eksperimentere med at lave lyde, eller de vil gerne røre ved alt, de ser. Tegn på motorisk sansesøgende adfærd kan f.eks. være:
- Dit barn søger mere udfordrende bevægelser som at klatre højere eller hoppe længere.
- Barnet vil hele tiden gentage tumlelege som at rulle rundt eller blive løftet op og kastet.
- Barnet trykker, klemmer eller slår på ting for at få sanselige input.
- Der eksperimenteres med lyde, og dit barn elsker at lege med ekko og sige gentagelser.
Sådan kan du støtte dit barn
Balancesansen (Vestibulær sans): Lad dit barn rutsje, snurre rundt f.eks. i en stol, og balancere f.eks. på en kantsten.
Kropsfornemmelsessansen (Proprioception): Tumle med dit barn på en stor madras, brug også gerne madrassen til at hoppe og danse på.
Følesansen (Taktil sans): Giv dit barn materialer som fingermaling, skumbolde eller bløde tæpper. Lad dit barn være med til at bage f.eks. boller og have bolledej i hånden.
Høresansen (Auditiv sans): Introducer rytmeinstrumenter, som trommer og tamburinger for at udforske lyd.
Børn i alderen 3-4 år
Børn i denne alder vil have en stor trang til at være aktive hele tiden. De vil rigtig gerne klatre, hoppe eller lege vildt. De kan også søge efter struktur og rutiner ved at gantage bestemte aktiviteter. Tegn på motorisk sansesøgende adfærd kan f.eks. være:
- Barnet hopper og springer rundt. Det er svært at sidde stille, og barnet løber konstant mellem møbler eller forskellige aktiviteter.
- Dit barn elsker leg med fart. Det kan være at løbe, cykle og alt hvad der går hurtigt.
- Dit barn søger tung belastning. Barnet vil gerne bære tunge ting eller skubbe store genstande.
Sådan kan du støtte dit barn
Balancesansen (Vestibulær sans): Lad dit barn lege i hængekøjer eller dreje rundt f.eks. på en kontorstol.
Kropsfornemmelsessansen (Proprioception): Tilbyd tumlelege, leg med bolde, byg store tårne med tunge klodser.
Følesansen (Taktil sans): Intrducer DIY-projekter som at lave sandkager, eller lege med teksturrige materialer som f.eks. fjer, blade, klistermærker.
Indre sans (Interoception): Hjælp dit barn med at genkende kroppens behov f.eks. når barnet er træt, sulten eller skal på toilettet.
Børn i alderen 4-5 år
Børn i denne alder bruger stadig meget energi i deres leg. Barnets koordination og balance gør barnet mere sikker i fysisk leg og selvstændigheden spirer, så barnet tager mere og mere selv initiativ til leg og opgaver. Tegn på motorisk sansesøgende adfærd kan f.eks. være:
- Barnet søger kontant fysisk aktiviter, det løber, klatrer osv. uden at virke træt.
- Tumlelege bliver voldsommere, barnet leger f.eks. voldsommere brydekampe.
- Barnet er tiltrukket af aktiviteter, som giver intense sanseoplevelser f.eks. snurre rundt, hoppe fra meget høje steder eller svinge voldsomt rundt på gynger.
- Barnet har behov for ekstra taktil stimulering vil f.eks. røre ved alt, klemmer på genstande, insisterer på at gå med bare fødder, selv på ujævne overflader.
- Visuel eller auditiv stimulering søges, f.eks. kan barnet tænde og slukke lys flere gange eller lave forskellige lyde gentagende gange.
Sådan kan du støtte dit barn
Balancesansen (Vestibulær sans): Giv dit barn udfordringer på f.eks. trampolin, klatrevægge og lignende, der stimulerer balancen og bevægelsessansen. Tag også på skovlegepladser og lignende steder, hvor barnet kan løbe frit omkring.
Kropsfornemmelsessansen (Proprioception): Giv dit barn opgaver som at skubbe en fyldt trækasse, trække en vogn eller bære små genstande. Lad dit barn lege med tunge bolde, bygge store tårne med klodser eller f.eks. sten.
Følesansen (Taktil sans): Tilbyd barnet sanselige aktiviteter som leg med modellervoks, fingermaling og lignende. Tag meget gerne dit barn med i køkkenet.
Syns- og høresansen (Visuel og auditiv sans): Aktiviteter som læsning, puslespil eller andre spil kræver, at man bruger sit syn og hørelse og fokuserer på, hvad der skal ske. Det kan hjælpe barnet med at fokusere.
Indre sans (Interoception): Lær dit barn med at lytte til kroppens signaler ved at tale om, hvordan det føles, når barnet er tørstig, træt eller sulten. Introducer også afslapningsøvelser som dyb vejrtrækning eller strækøvelser, som kan hjælpe med at finde ro efter fysisk aktivitet.
Børn i alderen 5-6 år
Børn i denne alder har ofte en høj grad af motorisk kontrol og koordination, og de kan derfor udføre mere komplekse bevægelser. De forstår ofte også visse regler og struktur, og kan godt lide at deltage i aktiviteter, der kræver koncentration og finmotorik f.eks. at tegne, bygge med små dele eller skrive tal og bogstaver. Motorisk sansesøgning kan f.eks. vise sig ved:
- Dit barn søger høj intensitet i bevægelser. Det kan være at løbe meget hurtigt, hoppe fra stor høde eller lege vilde lege.
- Barnet har svært ved at sidde stille i længere tid f.eks. under måltider eller i skole.
- Barnet er tiltrukket af aktiviteter, der giver ekstra sansestimulering f.eks. at snurre rundt, klatre på høje ting eller eksperimentere med balance.
- Barnet søger gentagende taktile oplevelser som at røre ved forskellige overflader, barnet sidder måske nærmest med noget i hænderne konstant.
- Barnet virker rastløs eller energisk, især når barnet ikke har fået stillet sine sansesøgende behov.
Sådan kan du støtte dit barn
Balancesansen (Vestibulær sans): Tilbyd aktiviteter, der stimulerer balancen f.eks. at hoppe på trampolin, cykle, køre på løbehjul, lege fangeleg på ujævnt terræn. Lad dit barn øve sig på motorisk svære opgaver som at klatre i træer, balancere på bomme eller hoppe på ét ben.
Kropsfornemmelsessansen (Proprioception): Lad barnet bære sin egen rygsæk, også hvis den har lidt vægt. Lad barnet trække eller skubbe en vogn eller andet tungt. Introducer LEGO og andre byggeklodser eller større kontruktioner, der kræver en kropslig indsats og præcision.
Følesansen (Taktil sans): Tilbyd materialer som modellervoks, ler, skum, maling osv. for at stimulere det taktile behov. Lad barnet lege i naturen, bygge med sand, hoppe i vandpytter, finde sten og blade.
Indre sans (Interoception): Hjælp dit barn med at fornemme træthed, sult eller stress. Tal med barnet om, hvordan kroppen føles, når den har brug for en pause. Introducer dybe vejrtrækninger, yoga eller guidede afslapningsøvelser, der kan hjælpe barnet med at finde ro.
Derfor skal du være opmærksom
Motorisk sansesøgende adfærd er som nævnt en naturlig del af børns udvikling. I nogle tilfælde kan sansesøgende adfærd dog være tegn på, at barnet har brug for ekstra hjælp til at regulere sine sanser. Hvis dit barn:
- Ofte virker overstimuleret eller bliver frustreret, når det ikke kan få sine sansesøgende behov dækket.
- Har svært ved at deltage i daglige aktiviteter eller sociale situationer, fordi adfærden bliver for intens eller grænseoverskridende.
- Ikke reagerer på de strategier og aktiviteter, der normalt hjælper børn med at finde balance.
...så kan det være en god idé at tale med de pædagoger, der f.eks. er omkring barnet i hverdagen, ligesom det kan være en god idé at kontakte en ergoterapeut med speciale i sanseintegration.
I takt med at det lille barn bliver ældre, så vil barnet naturligt begynde at mærke stigende krav fra sine omgivelser. Det kan være svært at indgå i grupper, hvor man pludselig skal tilpasse sig andre børns tempo og regler. Motorisk sansesøgende børn kan have svært ved at sidde stille, vente på deres tur eller lege mere stillesiddende lege.
Et motorisk sansesøgende barn kan have svært ved at finde ro og svært ved at afstemme sin adfærd i forhold til omgivelserne. Barnet får måske pludselig behov for at rejse sig op og bevæge sig i situationer, hvor det ikke passer ind - f.eks. under samling eller undervisning.
Hvis barnets adfærd bliver for intens eller uforudsigelig for andre børn, kan det medføre, at de andre børn ikke vil lege, og barnet bliver holdt udenfor. Samtidig vil barnet ofte blive ekstra frustreret, når det ikke får dækket sit behov for fysisk leg og sansestimulering, hvilket kan gøre det ekstra svært for barnet at finde ud af de sociale spilleregler.
Derfor er det vigtigt, at vi anerkender disse børn og deres behov. At vi ikke ser dem som "besværlige", men faktisk ser at de har et behov for ekstra sansestimulering, og at vi forsøger at hjælpe dem med at få denne stimulering dækket i løbet af dagen. Det er vigtigt, at vi er opmærksomme på at støtte de motorisk sansesøgende børn i at bruge deres energi konstruktivt, og samtidig lærer dem balancen mellem både at være aktive og at kunne finde ro.
Bedste hilsner
Helen
