Derfor spjætter dit barn under søvn

De fleste har oplevet det: Du ligger i din seng og er ved a​t falde i søvn. Du befinder dig lige på grænsen mellem at være vågen og sovende, og pludselig giver din krop et voldsomt spjæt. Det kan føles som om, at du falder, eller som om, at kroppen reagerer på en pludselig fare. Dette fænomen kaldes "søvnspjæt" eller "hypnagogiske ryk", og det er en helt normal del af søvncyklussen både hos voksne og børn.

Hvad er hypnagogiske ryk

Hypnagogiske ryk eller søvnspjæt er ufrivillige muskelsammentrækninger, der opstår, når vi falder i søvn. De er en del af den overgangstilstand, som man beginder sig i mellem vågenhed og søvn. Denne fase kan ledsages af en række sensoriske oplevelser som f.eks lyde eller lysglimt, men også af en følelse af at falde. Forskning viser, at ca. 60-70% af alle mennesker oplever disse ryk jævnligt. 

Hvorfor ses det særligt ofte hos børn

Børn, især spædbørn og småbørn, har et umodent nervesystem, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at opleve disse spjæt.

- Det lille barns søvnmønster adskiller sig væsentligt fra voksnes. Mens voksne hurtigt bevæger sig fra let søvn til dybere søvn og også har perioder med REM-søvn, så tilbringer spæd- og småbørn mere tid i det lette søvnstadie. Hos små børn er der to søvnstadier, og man taler ofte om aktiv søvn og stille søvn, og hos de lille barn vil op mod ca. 50% af søvnen bestå af let søvn. Det er netop under det lette stadie, den aktive søvn, at de hypnagogiske ryk opstår. I dette stadie ses en højere grad af sensorisk modtagelighed og ustabil hjerneaktivitet, hvilket er med til at forklare, hvorfor søvnspjæt er almindeligt hos små børn. 

- Et andet aspekt ved børns nervesystemudvikling er barnets reflekser og motoriske kontrol. Spædbørn er født med primitive reflekser, som f.eks. Moro-refleksen, som er en ufrivllig reaktion på pludselige stimuli. Moro-refleksen minder om et hypnagogisk ryk og kan forveksles med dette, men det er i virkeligheden tegn på nervesystemets modenhed. Ofte kan det være netop Moro-refleksen, som går igang og vækker barnet.

- Den umodne motoriske kontrol betyder også, at barnets muskelkoordination ikke er fuldt udviklet, hvilket også kan give ukoordinerede bevægelser under søvn. Når det lille barn begynder at falde i søvn, og musklerne i kroppen slapper af, så kan hjernen stadig have svært ved at regulere kroppens afslapningssignaler. Dette kan udløse ryk, fordi hjernen fejltolker den pludselige afslapning som et signal om, at noget er galt, eller at kroppen er ved at falde. 

- Det lille barns hjerne er konstant i en tilstand af høj aktivitet og læring - også når barnet sover. Det betyder, at hjernen vil have tendens til at reagere kraftigere på stimuil, hvilket kan føre til, at barnet lettere vækkes af sine egne bevægelser eller af lyde omkring sig. Dette kan også forklare, hvorfor hypnagogiske ryk ses mere hos små børn. 

Hvad kan du som forælder gøre

Hypnagogiske ryk kan være forstyrrende for børns søvn, men der er flere ting, du kan gøre for at reducere dem og dermed hjælpe dit barn til at få en roligere søvn.

1. Skab en rolig søvnrutine. 

Jo mere ens og beroligende rutine I har, jo bedre vil dit barn kunne falde til ro og komme roligt ind i drømmeland. En god søvnrutine signalerer til barnets krop og hjerne, at det er tid til at slappe af. Et bad, god frottering med håndklædet, at blive smurt med lidt creme, blive sunget for, få læst en bog og lignende vil være gode aktiviteter. 

Mindre børn har ofte også glæde af at få mælk eller et godnatmåltid, som en del af deres putteritual og søvnrutine. Det er med til at skabe forudsigelighed og dermed tryghed. Når barnet ved, at det får noget at spise eller drikke som sidste trin før sengetid, vil det være med til at signalere til barnets krop, at det netop er tid til at slappe af og forberede sig på søvn. Dette kan gøre overgangen fra vågenhed til søvn mere glidende og dermed mindske risikoen for hypnagogiske ryk.

Undgå brug af skærme før sengetid, da det blå lys kan forstyrre melatoninproduktionen, hvilket vil gøre det sværere for barnet at falde i søvn. I stedet kan dæmpet belysning, gerne lys i rød-orange-ravfarver være en hjælp til at skabe en rolig overgang til søvn.

2. Sørg for et trygt sovemiljø

At falde trygt og behageligt i søvn er vigtigt for at reducere barnets følsomhed overfor hypnagogiske ryk. Det gælder både måden, barnet falder i søvn på, men også stedet, hvor barnet skal sove.

En puttebamse, slaskedukke, putteklud og lignende kan give barnet en følelse af tryghed og sikkerhed ved sengetid. Det kan hjælpe barnet til at føle sig mindre alene, og at holde om f.eks. en bamse, kan også hjælpe barnet med at føle sig mere afslappet og rolig, når barnet falder i søvn - hvilket vil reducere risikoen for, at barnet vågner af evt. hypnagogiske ryk

Temperaturen i rummet bør være behagelig - ikke for varm og ikke for kold. Ekstreme temperaturer eller større skfit, temperaturudsving, ...

... kan påvirke søvnkvaliteten.

Rummet bør være mørkt, da mørke fremmer produktionen af melatonin, hvilket hjælper barnet til at sove dybere. Er der behov for en natlampe, så bør den have svag og behagelig belysning, jf. ovenstående.

Sengen skal være blød og rar at ligge i. Sengen og madrassen skal passe til barnets alder og størrelse. Dyne, evt. hovedpude, og sengetøj skal være behageligt. Dynen må gerne kunne hjælpe med at regulere kropstemperaturen, og blødt og åndbart sengetøj kan gøre en stor forskel for søvnen. Når dyne og sengetøj føles rart mod huden, er det lettere for barnet at falde i søvn og også at blive i søvnen. 

3. Lad barnet føle sig holdt

At have tæt kropskontakt eller at være svøbt vil ofte hjælpe til med at reducere de hypnagogiske ryk. Svøbning efterligner den følelse af tryghed, som barnet havde i livmoderen, og derfor hjælper det ofte at holde det lille barn tæt. For større børn kan det hjælpe at blive puttet i en sovepose eller med en rar dyne omkring sig.

Når det lille barn bilver holdt tæt, så aktiveres det parasympatiske nervesystem, hvilket medfører en sænkning af hjerterytmen, giver dybere vejrtrækning og en generel følelse af ro og afslapning. Denne beroligende effekt kan reducere sandsynligheden for pludselige ufrivillige spjæt.

Når barnet holdes tæt, så mindskes også risikoen for, at Moro-refleksen aktiveres. Når barnet er tæt omsluttet af favn eller f.eks. af svøb eller dyne, så modtager det en konstant fysisk kontakt, hvilket kan forhindre den pludselige strækning af arme og ben, som kendetegner Moro-refleksen.

Hud-mod-hud kontakt, hvor barnet ligger på forældrenens brystkasse med direkte hudkontakt, kan også have effekt. Denne form for fysisk nærhed vil være med til at regulere barnets hjerterytme, temperatur og reducere stresshormoner. På den måde kan det stabilisere barnets nervesystem og dermed mindske både hypnagogiske ryk og Moro-refleksen.

Fysisk hjælp, hvor du forsøger at hjælpe barnet med at holde sammen på sig selv, kan også have effekt. Det kan være at samle dit barns hænder, da det vil mindske riskoen for, at barnet fortsætter med at bevæge sig - f.eks. hvis barnet har en aktiv mororefleks. Du kan altså med dine hænder skabe lidt af det samme som et svøb eller en dyne kan skabe - at dit barn føler sig holdt og dermed trygt kommer videre i søvnen.

4. Undgå overstimulering

Overstimulering vil ofte medføre ekstra urolig søvn, og dermed også øge risikoen for hypnagogiske ryk. Det er derfor vigtigt at sikre, at dit barn ikke bliver overtræt og at finde det rette putetidspunkt. Prøv også at skabe en afslappet atmosfære i tiden op mod puttetidspunktet, hvor I nedsætter mængden af fysisk aktivitet og undgår for voldsom leg. 

For større børn vil det være godt at undgå skræmmende lege eller film, før sengetid. Aktive lege, film eller spil med hurtige billeder og handlinger kan få barnets hjerne til at producere adrenalin og andre stresshormoner. Det vil øge hjertefrekvensen, gøre vejrtrækningen hurtigere og give kroppen ekstra energi - og dermed gøre det sværere for barnet at falde i søvn. Resultatet af en længere indsovningsperiode eller en mere urolig søvn, vil gøre hypnagogiske ryk mere sandsynlige. 

5. Vær tålmodig og rolig

Når og hvis dit barn vågner med hypnagogiske ryk, kan det blive forskrækket, grædende eller urolig. Det er her vigtigt, at du bevarer roen, da dit barn vil spejle sig i din adfærd og falde hurtigere til ro igen. Især hvis dit barn vågner med søvnspjæt om natten, og din egen søvn bliver afbrudt, så kan det godt stresse dig, men hvis du kan bevare roen, vil det være lettere for dig at tage dig af og hjælpe dit barn. 

Smilende ord, en blid hånd på barnets ryg eller mave kan hjælpe med at genoprette en følelse af tryghed. Det samme kan beroilgende ord og en blid stemme. Nogle børn hjælpes også ved, at du vugger dem blidt, der hvor de ligger, og på den måde luller dem videre ind i søvnen. Når du hjælper dit barn på denne måde, så signalerer du, at alt er okay, og at dit barn roligt kan sove videre.

6. Hjælp dit barn videre i søvnen, hvor barnet er puttet

Hvis dit barn er puttet og ligger i sin seng, så er det en god idé at hjælpe barnet netop der. Når du lader barnet blive i sengen og bruger beroligende teknikker med blide kærtegn, beroligende ord, let vuggen osv., så hjælper du dit barn videre i søvnen, hvor det allerede sover. Hvis du tager dit barn op, så kan du risikere at bryde dit barns søvncyklus, så barnet har sværere ved at falde i søvn igen.

Hvis dit barn vågner meget forskrækket, grædende eller uroligt og ikke kan falde til ro, så kan du naturilgvis tage dit barn op, give det ekstra tryghed og nærhed, og derefter hjælpe barnet med at blive puttet igen. Nogle gange vil børn - afhængig af deres alder og udviklng - naturligt have behov for at komme op i favn for at føle sig sikre, og først derefter vil de være i stand til at falde i søvn igen. 

Med ønsket om god søvn til alle :)

Kærlig hilsen

Helen