Skal man kravle, før man kan gå?

Et gammelt ordsprog lyder "man skal kravle, fø​r man kan gå" - og det betyder, at man skal lære ting gradvist - starte et sted, få erfaring og bygge videre på denne erfaring. Men, når man taler om små børns udvikling, så har det i mange år også være opfattelsen, at det var vigtigt, at børnene helt bogstaveligt lærte at kravle, før de kunne gå. Det er dog en sandhed med modifikationer, og det skal min artikel handle om i dag.

Kravlens betydning for hjernen

Den traditionelle opfattelse bygger på teorier om, at krydsmønster-kravling fremmer samarbejdet mellem hjernehalvdelene. Dette er vigtigt for barnets evne til senere at kunne læse, skrive og forstå komplekse opgaver.

Når barnet kravler, så bruger det skiftevis højre og venstre side, altså højre arm og venstre ben, og omvendt. Og det, at barnet krydskoordinerer sine bevægelser, har betydning for, at barnet senere vil kunne se forskel på f.eks. b og d, p og q, eller om der står 6 eller 9. 

Det har gjort mange forældre bekymrede, når de har oplevet, at deres børn har sprunget kravlestadiet over, eller har kravlet på en anderledes måde, hvor barnet ikke har krydskoordineret sine bevægelser. Her har anbefalingen været, at man hjalp barnet med at krydskoordinere sine bevægelser senere hen. 

Det er især forskning fra 1960erne og 1970erne, som har vist, at børn der ikke kravlede, havde en højere risiko for at få indlæringsvanskeligheder senere i livet. Dette medførte en udbredt tro på, at kravling var en meget vigtig del af den tidlige udvikling, og at det kunne have visse konsekvenser på sigt, hvis barnet ikke kunne krydskoordinere sine bevægelser. I nogle kommuner havde man op igennem 1990erne, 2000erne og i 2010erne en fysioterapeut til at screene børnene ved skolestart, og derefter lave øvelser med børnene, så man sikrede sig, alle børn havde været igennem de vigtige krydskoordinerende bevægelser og således var "læringsparate".

Hvad nyere forskning viser

I dag har ny forskning og moderne neurologiske studier kastet lys over disse tidligere antagelser. Flere forskere argumenterer nu for, at kravling ikke er en universel nødvendighed for barnets kognitive udvikling.

Først og fremmest viser nyere studier, at børn udvikler sig i deres eget tempo og på deres egen måde. Nogle børn kravler, andre børn finder alternative måder at bevæge sig rundt på, før de begynder at gå. Forskere har ikke fundet evidens for, at det at springe kravlestadiet over fører til problemer med indlæring eller hjernens udvikling senere i livet. 

Forskningen viser dog, at det at kravle i krydsmønster, kan have visse motoriske fordele:

- Forbedret koordination. Når barnet kravler i krydsmønster, så styrkes de to hjernehalvdele, og det vil støtte barnets evne til at kunne koordinere sine bevægelser senere hen, f.eks. når barnet skal lære at cykle eller svømme.

- Udvikling af balance. Når barnet kravler i krydsmønster, så sker der en vægtoverførsel fra den ene side af kroppen til den anden. Dette kan styrke barnets balance, og det kræver f.eks. god balance at rejse sig op og begynde at ...

... gå.

- Styrkelse af musklerne. Når barnet kravler i krydsmønser, så styrkes barnets muskler i arme, ben, skuldre og ryg, hvilket er vigtigt for barnets evne til at holde sig selv og sin egen kropsvægt, når barnet begynder at gå. 

- Udvikling af sensorisk integration. Når barnet kravler, vil barnet opleve flere sanseindryk fra omgivelserne, som barnets hjerne skal behandle og organisere.

- Uvikling af rummelig fornemmelse. Når barnet kravler, så er det med til at udvikle en bedre rummelig forståelse, så barnet får lettere ved at navigere i sine omgivelser.

Alt sammen vigtige og værdifulde fordele - men det betyder ikke, at børn, der ikke kravler i krydsmønster vil få problemer. Det vigtigste er, at barnet har mulighed for at udvikle sig motorisk på den måde, som passer bedst til det enkelte barn.

Flere undersøgelser viser, at det vigtigste for børns udvikling er deres samlede motoriske aktivitet, uanset om det involverer kravlen eller ej. Børn, der udvikler andre former for bevægelse og f.eks. vælger at rulle, glide/trække sig frem eller kravler på en alternativ måde, kan udvikle sig lige så normalt som børn, der kravler i krydsmønster. 

Derudover har en omfattende undersøgelse om tidlig hjerneudvikling fra Northwestern University fundet, at mens en motorisk milepæl som kravlen kan være en indikator for neurologisk udvikling, siger det ikke nødvendigvis noget om barnets kognivitve evner senere i livet. 

Og i følge Todays Parent, der er et canadisk online magasin, så har CDC i begyndelsen af 2024 fjernet milepælen kravling fra deres tjekliste, hvilket har givet en del debat. CDC er det amerikanske center for sygdomskontrol og forebyggelse, nogenlunde svarende til Sundhedsstyrelsen i Danmark.

Så - der stilles altså lidt spørgsmålstegn ved vigtigheden af kravlen, som en obligatorisk milepæl, og du behøve ikke gå i panik, hvis dit barn ikke kravler, eller hvis dit barn kravler på en anderledes og mere alternativ måde.

Hvordan skal du forholde dig som forælder

Det er vigtigt, at du hjælper dit barn til at være motorisk aktiv. Når barnet bevæger sig, så stimuleres barnets hjerne, hvilket er essentielt for barnets fysiske, kognitive og sociale udvikling. 

Du kan bruge de motoriske milepæle som en rettesnor for, hvad de fleste børn vil kunne, og hvilke udviklingsstadier børn generelt går igennem, men det er vigtigt at huske, at hvert barn er unikt, og at der er mange forskellige veje til en sund motorisk og kognitiv udvikling. Kravlen er en af disse veje, men ikke nødvendigvis for alle børn.

At kravle i krydsmønsker kan have visse motoriske og sansemæssige fordele. Det kan indikere, at barnet har en sund neurologisk udvikling, men alle børn kravler ikke nødvendigvis, før de går.

Manglen på kravlen er ikke altid en årsag til bekymring - og nogle gange skal man måske se kravlen, som en måde for barnet at bevæge sig på, mere end en kompleks motorisk milepæl, der skal nås. 

Hvorvidt dit barn kravler eller kravler i krydsmønster skal derfor altid ses i sammenhæng med, hvordan barnet i øvrigt udvikler sig og bruger sin krop. 

Bedste hilsner

Helen