Annonce

Annonce

Køresyge børn


14. juni 2017


Rigtig mange børn bliver transportsyge - de bliver s​yge, når de kører i bil, skal ud at sejle eller flyve. Hos de fleste børn kommer køresyge ofte i 4-10 års alderen, men også helt små børn kan blive dårlige af en biltur... Og det er naturligvis problematisk, når vi skal ud på landevejene - enten fordi vi skal besøge familien som bor lidt længere væk, eller fordi vi har besluttet os at køre sydpå i sommerferien...



Hvorfor bliver dit barn køresyg? Hvad er symptomerne på køresyge? Og hvad kan du gøre ved det? Det handler min artikel om i dag.



Hvorfor bliver man køresyg?



I vores øre sidder det ligevægtsorganet, som sammen med hjernen og vores syn hjælper os med at holde balancen. Når vi bliver køresyge eller søsyge, så skyldes det, at de informationer, som synet sender til hjernen ikke hænger sammen med den balancefornemmelse, som vi har - sagt på en anden måde, når du sidder og kikker ud af vinduet og ser træer og biler køre forbi, og du så samtidig sidder stille med kroppen, så bliver din ligevægtssans forvirret, og du bliver køresyg. 



Det samme sker f.eks. på en båd, hvor dine øjne kan registrere, at bordet og tingene omkring dig står stille, men hvor din krop tydeligt mærker, at dine fødder vugger frem og tilbage. Kroppens bevægelser hænger ikke sammen med det, som øjnene ser - og så bliver du søsyg.



Når børn er under 2 år, bruger de ofte deres ligevægtsorgan til at holde balancen med og ikke deres øjne. De registrerer derfor bevægelse på en anden måde end ældre børn og vokse. Derfor ser man ofte ikke køresyge eller transportsyge hos helt små børn - men det sker dog stadig en gang imellem, så det er vigtigt, at være opmærksom.



Hvilke symptomer skal du lægge mærke til?



Det er godt at lægge mærke til dit barn, når I er ude at køre - for små børn siger ofte ikke til. De ved ikke, hvad det er de mærker, og hvad det er, de skal reagere på - ...


Annonce

... og lige pludselig er de bare rigtigt dårlige og kaster op. 



- Dit barn begynder at virke døsig, træt.



- Dit barn begynder at se utilpas ud.



- Dit barn kan godt starte med at få røde kinder, men efterfølgende bliver barnet bleg.



- Dit barn begynder at svede - ofte kommer sveden på panden først.



- Dit barn begynder at synke og synke igen. Spytsekretionen øges.



- Dit barn begynder måske at klage over lugte.



- Dit barn klager måske over ondt i hovedet.



- Dit barn klager måske over ondt i maven.



- Dit barn klager måske over kvalme.



- Dit barn kaster op.



Hvad kan du gøre?



Undgå at give barnet for meget at spise, før I skal ud at køre.



Sørg for at holde pauser undervejs, så I ikke kører for lange stræk, men har mulighed for at komme ud at strække benene, få frisk luft og blive bevæget lidt.



Sørg for at der er frisk luft i bilen og undgå fødevarer i bilen, som lugter



Sørg for at det ikke er for vamt i bilen.



Undgå at spille spil, se film og lignende, som kræver at barnet kikker ned og væk. Hjælp i stedet barnet med at kikke frem, evt. se efter et fast punkt i horisonten. Det er godt at kikke efter noget, som er langt væk.



Hjælp evt. med at styrke barnet balancenter i hverdagen, lad barnet tumle, trille, hoppe, vende på hovedet, gynge, slå koldbøtter og lignende. Jo mere barnet vender og drejer sig, bevæger sig i alle retninger i hverdagen, jo mere sættes der gang i ligevægtsorganet og dermed balancen - og jo mindre er sandsynligheden for transportsyge.



I kan overveje at købe et armbånd mod transportsyge. Der findes flere forskellige modeller til børn og voksne. Armbåndene virker ved at trykke på nogle akupressurpunkter på indersiden af armen under håndledet, dette skulle kunne fjerne kvalmen.



Der findes også medicin mod transportsyge, hvis du overvejer denne løsning, bør du altid drøfte det med jeres læge.



Rigtig god køretur!



Kærlig hilsen



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for alle dine gode brugbare svar. Min lille dreng stortrives og jeg nyder ham så uendelig meget.

Jeg må sige dig at du giver gode konkrete råd og i din vejledning kan man mærke din store interesse og enorme faglige ekspertise. Du er en fantastisk sundhedsplejerske og jeg er så glad for at have fundet dig.

Mange hilsner
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce