Søvnproblemer - knæk koden

Rigtig mange forældre spørger: "Hvad er d​et jeg gør galt?", eller "Er der noget galt med mit barn?", når deres barn ikke kan sove. Sandheden er dog, at der ofte ikke er noget galt med hverken forældre eller med barnet - det med søvn, er bare rigtig svært!

Så når jeg hjælper forældre og børn med søvnproblemer - ja, hvad er det så jeg gør? Jo jeg stiller mig selv følgende 5 spørgsmål:

1) Har barnet et reelt søvnproblem?

Dette handler både om, hvor meget barnet kan forventes at sove. Det er vigtigt at finde ud af, om barnet sover et passende antal lure om dagen i forhold til sin nattesøvn, ligesom det er vigtigt at finde ud af, om barnet samlet set sover det, man normalt vil skønne er barnets søvnbehov i forhold til barnets alder.

Det handler dog også om, hvorvidt der er tale om et forbigående problem. Måske sover barnet dårligt i en periode, fordi barnet er syg, har feber, får tænder eller lignende, som kan forklare den afbrudte søvn.

2) Hvilken type søvnproblem, er der tale om?

Det er aldrig tilstrækkeligt at sige "barnet sover dårligt" eller "barnet sover for lidt" eller "barnet vil ikke sove". Det er vigtigt at få fundet ud af, hvorfor barnet sover som det gør. Altså - finde ud af, hvilken type søvnproblem har barnet.

Helt overorndet, så findes der tre typer af søvnproblemer:

Søvnassociationsproblemer. Det er f.eks. når barnet er afhængig af bryst, flaske for at kunne sove. Det er når barnet er afhængig af en bestemt handling, et bestemt ritual eller en bestemt genstand for at kunne sove. Det er helt naturligt, at små børn har brug for faste ritualer, faste søvnassociationer, men det der er startet som noget godt, kan nogle gange udvikle sig til at blive uhensigtsmæssigt. Det gælder f.eks. hvis barnet begynder at vågne en gang i timen eller mere og ikke kan komme videre i søvnen uden at mor eller far tilbyder mælk, sut, vugger barnet i armene eller lignende.

Søvnrytmeforstyrrelser. Det er f.eks. når børn vågner meget tidligt om morgenen eller ikke er til at drive i seng om aftenen. Det kan også være børn, som sover alt for meget om dagen, men sover alt for lidt om natten - eller omvendt - børn som sover alt for lidt om dagen, og som sover alt for lang en nattesøvn. Også børn der vågner efter blot 30 minutter og som tydeligvis ikke er udhvilede kan have en søvnrytmeforstyrrelse.

Søvnafbrydelser. Det er f.eks. når nattesøvnen afbrydes af mere udefrakommende ting. Det kan være børn, der har mareridt, eller børn der går i søvne. Det kan også være børn der får afbrudt deres nattesøvn, fordi de tisser i sengen om natten. Det kan være børn der gennem længere tid oplever smertejag fra ørerne, fordi de lider af kronisk mellemørebetændelse, eller det kan være børn, der vågner igen og igen hele natten, fordi de hoster, har astmatisk bronkitis, lider af søvnapnøe eller ...

... lignende. 

3) Hvordan spiller barnets alder ind på søvnen?

Når jeg har fastslået, hvilken type søvnproblem barnet har, så ser jeg også altid på barnets alder. Det er vigtigt for at finde den bagvedliggende årsag til barnets søvnproblem - og det er vigtigt, for at finde den rigtige løsning for barnet. 

I perioder, hvor børn udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, vil de ofte også sove dårligere. Det er vigtigt at tage hensyn til, når man skal hjælpe barnet (og forældrene), for måske er der tale om en "naturlig urolig periode", som går over igen. 

Alderen har også betydning for løsningen - der er naturligt forskel på, hvordan søvnproblemet skal løses alt efter om barnet er 2 måneder, 8 måneder, 1.5 år, 2.5 år eller mere.

4) Hvilken rolle spiller barnets rytme på søvnen?

Et barn vil naturligt have perioder, hvor det er vågen og aktivt og perioder, hvor det skal sove. Man taler om vågenhedsfaser og søvnfaser. Derudover vil barnets rytme have stor betydning for barnets indre ur, det der også kaldes for den cirkadiske rytme.

Vores cirkadiske rytme er blandt andet afhængig af hormoner og kropstemperatur, men den er også afhængig af, hvornår barnet spiser, og hvad barnet spiser. Lys, aktiviteter, hvornår barnet leger, og hvordan barnet aktiveres, har alt sammen betydning for barnets rytme og dermed for barnets søvn.

5) Sker der noget i barnets hverdag, som har betydning?

Når man skal løse børns søvnproblemer, så spiller det også ind, hvad det er for en fortælling, der ligger bag problemstillingen. Det spiller f.eks. ind, om barnet har været indlagt, har været syg. Det spiller også ind, om barnet oplever store skift i sit liv - det kan være start i dagpleje, vuggestue eller børnehave. Det påvirker ofte også barnet søvn, hvis man får en lille ny bror eller søster, ligesom det kan påvirke barnets søvn, hvis mor og far skændes meget, hvis familien går igennem en skilsmisse eller andet.

Børn er forskellige, de har forskellig personlighed og forskelligt temperament. Nogle børn er forsigtige og lidt mere følsomme - de tåler måske ikke så meget uro omkring sig, og de kan være lidt svære at aflæse. Andre børn sender tydelige signaler om, at de er trætte, er sultne, vil lege osv. Og det er alt sammen noget, som naturligt spiller ind på barnets søvn og på, hvordan vi skal og kan hjælpe det enkelte barn.

Når jeg skal vurdere, hvorvidt et barn har et søvnproblem, hvad problemstilingen er, og hvordan man derfor skal handle for at løse problemet, så ser jeg altså på rigtig mange faktorer. Helheden og fornemmelsen for barnet, for hele familien, er afgørende for at finde den rigtige løsning.

Du kan læse meget mere i min bog "Helens bog om Børn & Søvn"

Med ønsket om god søvn til alle :)

Kærlig hilsen

Helen