Annonce

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse af Freds World by Green Cotton

Dato: 16. oktober 2023

Freds World by Green Cotton er et økologisk dansk børnetøjsmærke, som laver skønt økologisk børnetøj og overtøj til både piger og drenge. Alt tøj fra Freds World er GOTS certificeret, hvilket er din sikkerhed for, at der ikke er brugt skadelige- eller allergifremkaldende stoffer, som i længden ikke er gode for dit barn.

Maskotten, Fred, er en dansk grøn frø, der findes i den danske natur. Frøen er et af de dyr, som er mest følsom overfor ændringer i naturen. Frøen Fred er derfor synlig på alt tøj fra Freds World, og sender dermed et stærkt signal - we care!

Børnetøjet, Freds World by Green Cotton, bliver produceret i EU. I udvalget finder du alt fra bedårende kjoler og nederdele, smarte bukser, heldragter og bluser. Du kan både finde tøj til hverdag og til forskellige festlige lejligheder.

Freds World tilbyder også overtøj i slidstærk kvalitet og med høj bevægelsesfrihed. Det sikrer, at dit barn kan lege udendørs og være aktiv i mange timer, uden at tøjet mister sine egenskaber. Tøjet er miljømærket, hvilket betyder, at det er fremstillet af genanvendte materialer, er fri for fluor, tungmetaller, phtalater og hormonforstyrrende kemikalier.

Er du på udkik efter overtøj, så laver Freds World by Green Cotton både regntøj - hvor bukser og jakke både kan købes som sæt og hver for sig. Og de laver også flyverdragter, hvor der er tapede sømme og blødt foer, som vil holde barnet varm og tør i mange timer.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, hvis datter nu er knap 3 år gammel, og som i september 2023 også har fået en lillebror.

Hvorfor har vi valgt Freds World by Green Cotton

Vi er store fans af brandet “Müsli”, og både vores datter og lille nyfødte søn har haft gavn af meget af deres tøj. Müsli og Freds World er ejet af samme firma (by green cotton) og den kvalitet, som afspejler sig i Müslis tøj, tænker vi derfor må gå igen i produkterne fra Freds World. Til forskel fra Müsli er Freds Worlds kollektioner ofte fyldt med masser af farver og pang. Vores datter er vild med pangfarver såsom pink, lilla og orange, hvilket er farver, der ofte afspejler sig i netop Freds Worlds kollektioner.

Freds World har netop lige lanceret deres vinterkollektion, bl.a. bestående af en masse lækre produkter i merinould, både til store og små. Uldtøj er et absolut must til vinteren, når man har børn, og vi er derfor super spændte på at modtage tøjet!

Førstehåndsindtrykket

Vi har modtaget de skønneste sæt tøj i de flotteste efterårsfarver.

Til vores datter har vi modtaget et skønt sæt i merinould, bestående af et par leggings og langærmet bluse (“WOOL bluse i merinould” og “WOOL leggings i merinould”) i en flot mørk blomme-agtig farve. Tøjet er enormt blødt og lækkert i kvaliteten. Begge dele er lavet i en lidt tyndere kvalitet, og det virker derfor meget åndbart og rart at have på. Da det er en lidt tyndere uld, vil man nemt kunne bruge blusen som et ekstra lag f.eks. under en kortærmet kjole, og ligeledes vil man kunne bruge leggingsene i stedet for strømpebukser. Man kan også fint bruge tøjet, som det er, evt. med en cardigan over blusen, som så kan tages af og på efter behov.

Vi har dernæst modtaget den skønneste røde fløjskjole (“CORDUROY kjole i fløjl”), som passer perfekt til december og jul. Kjolen er lavet i den flotteste jule-røde farve. Kjolen ser flot ud på hjemmesiden, men den overrasker ekstra positivt, når man ser den i virkeligheden, da farven bare er så flot! Kjolen har fine flæser ved skulderen og et fint snit over brystet. Kjolen er virkelig blød og føles dejlig at have på. Vores datter er helt vild med den og udbrød med det samme, da hun så den “er det min julekjole?!”. Kjolen ligner til forveksling en kjole, jeg selv havde som lille, og der er derfor også lidt nostalgi over den for mig :) Den blommefarvede merinouldsbluse passer perfekt under kjolen.

Vi har også modtaget et par skønne rib-leggings i den frækkeste pink farve (“ALFA RIB leggings"). Der er virkelig “pang” over den pink farve, og den ville kunne matches flot med en bluse i enten hvid, lilla eller orange. Vores datter ELSKER pink, og rib er et absolut must i børnegarderoben! Disse leggings er derfor en sand vinder herhjemme. Rib-kvaliteten er en smule tykkere end andre rib-leggings, vores datter tidligere har haft, og de er derfor perfekte til det koldere efterår og vinter.

Vi har til sidst modtaget en super flot strikket cardigan (“KNIT stribet strikcardigan”). Cardiganen er lavet i de flotteste efterårsfarver bestående af store røde, orange og lilla striber. Den er virkelig blød og bare utroligt flot - et rigtigt statement piece! Jeg ville ønske den også var i voksenstørrelse :) Cardiganen kan nemt matches med den røde fløjskjole, de pink rib leggings eller merinouldssættet.

Alle tøjdelene kan nemt matches på kryds og tværs. Alle tøjdelene passer perfekt til efteråret, og de flotte farver er med til at skabe lidt glæde i et ellers koldt og trist vejr. Alle farverne er sindsygt smukke i virkeligheden, og vi er virkelig kun blevet positivt overrasket over at opleve tøjet i virkeligheden. Kvaliteten af alle tøjdelene er helt i top - alle dele er smørbløde og føles så lækre at have på.

Vi er virkelig imponerede over kvaliteten og vil derfor også bestille et sæt i merinould til lillebror. Størstedelen af kollektionen er lavet til både store og små, så man kan finde alt det ovenstående tøj (og meget mere) i både baby- og juniorstørrelser. Der er derfor også nem mulighed for at lave matchende søskendesæt, hvis man ønsker dette.

Vores datter glæder sig til at bruge tøjet!

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 12. NOVEMBER 2023

Vi har nu brugt tøjet fra Fred's World i en måneds tid, og vi er bare super glade for tøjet.

Tøjet fra Fred’s World er blevet en ny favorit i vores datters garderobe. Vores datter er helt vild med de pink og røde farver - hvilket vi godt kan forstå, for farverne klæder hende bare SÅ godt! Det farverige tøj skaber så meget glæde i det kolde og triste efterårsvejr. Dernæst er tøjet bare enormt blødt og lækkert at have på, og det er derfor perfekt til hverdag i børnehaven.

Den multi-farvede stribede strikgardican er blevet et særligt hit. Vores datter har haft den på flere gange om ugen, da den er så dejlig blød og varm. Der er også mange, som har kommenteret på, hvor flot den er i farverne.

Vores datter har også allerede ville have den røde fløjlskjole på flere gange. Hun ville bl.a. have den på til sin fødselsdag, da det ifølge hende var en fødselsdagskjole pga. den røde farve :) Kjolen er dejlig varm med en langærmet bluse indenunder, og så passer den bare perfekt til vintermånederne. Der er ikke noget at sige til, at hun synes, det er en fin kjole.

Uldtøjet - både til vores datter og lille søn - har også været et stort hit. Tøjet er enormt blødt, varmt og lækkert - perfekt til vintermånederne. Uldtøjet har en rigtig god pasform og et godt stræk, og der er derfor masser af plads til at vokse i tøjet.

Intet af tøjet bliver krøllet i forbindelse med vask. Tøjet fra Fred’s World er lavet af gode materialer i en høj kvalitet. Tøjet er lavet til bevægelse og leg - det er praktisk, men det er samtidig også super sødt og pænt.

Både baby- og børnetøjet har et rigtig godt stræk, hvilket vi er store tilhængere af. Det gør tøjet let at få af og på, og så giver det samtidig masser af plads til at vokse, så tøjet kan bruges i længere tid.

Tøjet fra Fred’s World er virkelig god kvalitet. Den kvalitet, som vi møder i Müslis produkter, går igen i tøjet fra Fred’s World - det er blødt, lækkert, strækbart og lavet til at holde. Det er bestemt ikke sidste gang, at vi bruger tøj derfra!

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 17. JANUAR 2024

Vi har nu brugt tøjet fra Freds World i 3 måneder, og vi er fortsat super glad for tøjet. Der er ingen tvivl om, at tøjet er en absolut favorit hos vores datter, og det har været uundværligt i denne kolde, kolde vinter!

Tøjet er lavet i højeste kvalitet. Til trods for at tøjet er blevet brugt utallige gange og dermed også vasket utallige gange, ses der ingen slitage, og det ser på ingen måde nubret eller forvasket ud. Farverne stråler også stadig lige så flot som tidligere! Og tøjet er stadig lige så blødt, varmt og lækkert, som da vi fik det ind ad døren.

Den røde fløjskjole er blevet flittigt brugt gennem hele november og december måned. Det har bare været den perfekte julekjole - både til hverdag og fest. Og den farverige stribede strikcardigan har bare været et must med de kolde vinterdage, som vi har haft.

Vi er blevet store fans af Freds World herhjemme, og vi glæder os til fortsat at bruge tøjet!

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 15. APRIL 2024

Vi har nu brugt tøjet fra Freds World i 6 måneders tid, og vi har bare været så glade for tøjet. Da vintergarderoben efterhånden er ved at blive skiftet ud med forårstøj, bliver dette sidste anmeldelse.

Vi har været utroligt glade for tøjet fra Freds World - både for deres babykollektion og deres juniorkollektion. Babytøjet fra Freds World er utroligt blødt, og så har det et virkelig godt stræk, hvilket betyder, at lillebror har kunnet passe og bruge tøjet i en længere periode. Det gode stræk betyder også, at det har været nemt at hjælpe lillebror med at få tøjet af og på. Vores datter på 3 år har ligeledes elsket juniorkollektionen - særligt fordi tøjet var lavet i de flotteste pangfarver - “i alle regnbuens farver”, som hun sagde.

Fælles for tøjet fra Freds World er, at tøjet tåler at blive vasket utroligt godt - uanset om der er tale om uld eller bomuld, så forbliver tøjet blødt vask efter vask, det krymper ikke eller ser forvasket ud. Tøjet krøller heller ikke efter vask, hvilket er et kæmpe plus!

Vi har kun positivt at sige om kvaliteten af tøjet fra Freds World! Dette er bestemt ikke sidste gang, at vi bruger tøjet fra Freds World. En anbefaling sendes videre herfra.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Anmeldelsen er afsluttet.

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce