Annonce

De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren

Anmeldelse af Organic Lullaby

Dato: 13. oktober 2023

Organic Lullaby er en dansk virksomhed med adresse i Vejle. Organic Lullaby er grundlagt med et ønske om at gøre babytøj af høj kvalitet tilgængeligt for alle, og samtidig føre an for bæredygtighed og forandring.

Det betyder blandt andet, at alle produkter bliver produceret hos Zeynep Textiles i Tyrkiet. Det er en familieejet virksomhed, der udelukkende beskæftiger sig med produktion af børnetøj, og hvor ansvarlighed og bæredygtig tøjindustri er vigtigt. Virksomheden er også medlem af KAGIDER, som arbejder for at fremme kvinders rettigheder og muligheder på arbejdsmarkedet.

For Organic Lullaby er bæredygtighed vigtigt. Produktionen i Tyrkiet er med til at sikre, at CO2 aftrykket mindskes. De bruger heller ikke plastik i indpakning eller i mærkater i tøjet - i stedet anvendes FSC-certificeret papir til produktindpakning og forsendelsesposer.

Alle produkter fra Organic Lullaby er fremstillet i økologisk GOTS-certificeret bomuld. Tyrkisk bomuld er generelt anerkendt for sin høje kvalitet, og har særligt lange fibre, der sikrer blødere og stærkere stof.

Organic Lullaby vil gerne gøre det hele lidt anderledes. Det betyder blandt andet, at de ikke arbejder med sæsonkollektioner, men i stedet ønsker at skabe tidsløse basics, hvorved man kan undgå overskudslagre. Det betyder også, at de kun sælger direkte til dig. De har ikke forhandlere eller fordyrende mellemled, hvilket netop gør det muligt at sælge økologiske produkter af høj kvalitet til en fornuftig pris.

Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, der fik en datter i 2020, og i september 2023 har fået deres andet barn, en lillebror :)

Hvorfor har vi valgt tøj fra Organic Lullaby

Vi har fornylig fået en lillebror, og da lillemanden kom ud med en kampvægt på 5kg, har vi hurtigt skulle på jagt efter noget mere babytøj. I min søgen faldt jeg her over Organic Lullaby, og jeg blev næsten helt chokeret over, hvor fordelagtige priserne var! Økologisk GOTS-certificeret babytøj til priser, man har råd til - vi vidste derfor, at vi med det samme måtte prøve tøjet til vores lille ny.

Organic Lullaby har et mindre udvalg, men der er alt det basale tøj, man kunne have behov for til sin baby - heldragter, sovedragter, bodyer, leggings, hagesmække, sweatpants, sweatshirts og t-shirts. Udvalget er lavet i de samme 4 farver - blågrå, mintgrøn, koral og cremehvid. På den måde kan Organic Lullaby love en høj kvalitet for færre penge, og samtidig mindske overproduktion. Organic Lullaby har generelt et stort fokus på at skabe større bæredygtighed i deres tøjproduktion, hvilket tiltaler os meget som forbrugere, når vi skal vælge, hvem vi ønsker at støtte i tøjindustrien :)

Førstehåndsindtrykket

Da vi modtager tøjet, er det pakket i silkepapir og i en forsendelsespose, som nemt kan genlukkes i tilfælde af, at pakken skal sendes retur. Organic Lullaby tilbyder både gratis returnering og ombytning, hvilket man ikke kan forvente i dag! Vores tøj skal dog bestemt ikke byttes:)

Vi har modtaget to sovedragter, et par leggings med tilhørende langærmet body samt et par sweatpants. Vi har valgt tøjet i blågrå og mintgrønt farve. Begge farver er rigtig pæne, den blågrå farve, er dog mere grå end blå.

Jeg har været særligt spændt på at modtage sovedragterne, da disse er noget helt særligt som jeg aldrig er stødt på før - sovedragterne er ekstra lange, åbne i bunden og bindes med knude forneden. Der er derfor nem adgang til bleen om natten, når den lille skal skiftes, og jeg synes derfor, de virker så geniale! Sovedragterne er bløde og lækre i kvaliteten. De er lavet i et lidt tykkere stof, som virker slidstærkt og af god kvalitet. Der er ombuk ved hænderne.

Sættet, bestående af langærmet body og leggings, er super sødt i den matchene mintgrønne farve. Bodyen har en fransk åbning ved skuldrene og er derfor nem at få af og på. Bodyen er lavet i samme tykke kvalitet, som sovedragterne, mens leggingsene er en smule tyndere i kvaliteten. Til sammenligning er sweatbukserne lavet i den samme lidt tyndere kvalitet som leggingsene, men stoffet er til gengæld lidt mere “ru” for at give det der “sweat”-look. Der er samtidig en lækker blød elastik ved benene og taljen, som giver et lidt mere løst look.

Tøjet fra Organic Lullaby er perfekt basistøj til den praktiske småbørns hverdag! Tøjet er blødt, lækkert og komfortabelt. Tøjet er lavet i et materiale, der virker til at kunne holde til lidt af hvert, og det passer derfor perfekt ind i en hverdag - både til de små, hvor der er mange bleskift og dertilhørende uheld, og også til de lidt større, hvor der skal være plads til masser af leg og motorisk udfoldelse.

Vi glæder os meget til at bruge tøjet!

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 7. NOVEMBER 2023

Vi har nu brugt tøjet fra Organic Lullaby i en månedstid.

Vi har været særligt begejstrede for Organic Lullaby’s leggings og sweatbukser. Deres leggings er smørbløde og bare så lækre i kvaliteten! Der er masser af stræk i stoffet, og så er de er lavet med en lækker elastik i taljen. Pasformen er bare perfekt, og de sidder så godt på vores dreng. Vi har derfor været nødt til at bestille nogle flere leggings hjem, så vi nu også har dem i blå og hvid! En stor favorit herhjemme.

Sweatbukserne sidder ligeledes super godt og har bare en perfekt pasform til vores dreng. Sweatbukserne er en smule løse i pasformen og er derfor ideelle til leg og bevægelse, og så giver de samtidig masser af plads til at vokse i. Sweatbukserne er bløde i kvaliteten og er bare lækre at give på. Vi har derfor også været nødt til at bestille nogle ekstra sweatbukser. Endnu en favorit herhjemme.

Sovedragterne er umiddelbart lavet i en lidt smal pasform. Sovedragterne er derfor ret tætsiddende og minder på mange måder lidt om et “svøb”. Vores dreng kan godt lide at sparke løs med benene, og han har ofte en masse energi om aftenen, så sovedragten har her været for stram til ham. Vi tænker, at hvis man har et barn, som elsker følelsen af et svøb, når det skal sove, så er disse sovedragter helt perfekte og kan her varmt anbefales.

Når det kommer til tøj - og særligt til små børn - er det så individuelt ift. størrelser og pasform. Vi synes umiddelbart, at tøjet fra Organic Lullaby er en smule lille i størrelsen. Vores dreng er 8 uger (7,7kg) og bruger allerede str. 68 i tøjet fra Organic Lullaby (i andre mærker bruger han 62). Vi er helt klar over, at han er en fysisk stor dreng og også større end gennemsnittet, og det er som sagt meget individuelt med størrelser. Børn er bare forskellige, og man må derfor selv vurdere, hvilken størrelse, der passer bedst til ens barn.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 20. NOVEMBER 2023

Lige en hurtig opdatering, forud for næste anmeldelse, da vi har modtaget to lækre heldragter fra Organic Lullaby:)

Heldragterne er super lækre i kvaliteten. De er lavet i et dejligt blødt stof, som ikke er for tykt, og som virker åndbart og meget lækkert at sove i. Heldragterne er lavet med en lækker og kraftig lynlås, som er nem at åbne, og da den går ned over det ene ben, er det meget nemt at skifte bleen om natten.

Tøjstørrelse og pasform er selvfølgelig enormt individuelt. Vi har en ret stor dreng af sin alder (10 uger og 8.3kg), og vores vurdering afspejler selvfølgelig dette. Vi oplever dog, at tøjet fra Organic Lullaby er småt i størrelsen. Vores dreng bruger normalt str. 62.
Heldragterne er i str. 68, og de passer kun akkurat lige i størrelsen - der er ikke noget voksetillæg, og han kommer derfor til at vokse ud af dem meget hurtigt. Vores dreng er målt til at have en længe på 62 cm. og det undrer os derfor lidt, hvis han allerede skal op i en str. 74. Vi vil derfor anbefale, at man går 1-2 størrelser op i størrelse, hvis man har et lidt større barn:)

Det skal dog siges, at pasformen på heldragten er super god. Den sidder rigtig godt på hans krop, og der er et meget fint stræk i stoffet. Vi er meget glade for designet og kunne sagtens se os bruge heldragterne fremadrettet.

Hvis vi skulle komme med et ønske, så ville det være, at man kunne få heldragterne med lange ærmer, så de kunne varme lidt mere her i vintermånederne :)

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 19. DECEMBER 2023

Som vi ønskede i sidste anmeldelse, så er heldragter nu kommet med lange ærmer, og vi har derfor måtte have et par af disse! Denne gang har vi valgt en str. 74 - vores dreng er 3 mdr. og 9 kg - og disse passer vores dreng rigtig godt. Der er en smule plads til at vokse i (stoffet er ikke strækbart). Heldragterne har en god og komfortabel pasform, og så gør den store lynlås det nemt at få dragten af og på.

Organic Lullaby har tilmed lanceret to nye farver - coffee og oatmeal! Jeg er især vild med “oatmeal” - den er super flot, meget neutral og kan nemt styles med andre farver, og så passer den både til drenge og piger. Navnet “oatmeal” beskriver faktisk farven rigtig godt. “Coffee” er en meget dyb mørkebrun - også rigtig pæn, men umiddelbart måske lidt mere “drenget” og dermed mindre unisex.

Som beskrevet tidligere er de helt klare favoritter herhjemme fortsat de bløde leggings. De har bare et rigtig godt stræk, hvilket er et stort plus, da det giver ekstra plads til at vokse (her kan han stadig passe str. 68), og så sidder de bare super pænt på den lille søde babynumse og de tykke babylår :)

Ligesom heldragterne fås leggingsene nu også i farverne “oatmeal” og “coffee”, og vi tænker derfor, at vi også snart må have fingrene i et par af disse, da han er ved at vokse ud af de andre leggings.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

OPDATERET ANMELDELSE 10. JANUAR 2024

Vi har nu brugt tøjet fra Organic Lullaby i 3 måneder tid. Da vores dreng er vokset ud af det sidste tøj, bliver dette den sidste anmeldelse.

Organic Lullaby laver praktisk basistøj til hverdagen for de små. De seneste par måneder har vi haft mange fine dele basistøj - alt fra bodyer, bukser og leggings til heldragter og sovedragter. Organic Lullaby har lidt af det hele - også selvom udvalget er mindre - og så er det lavet i flotte farver, hvor af det meste er unisex.

Alt tøjet er lavet i GOTS-certificeret bomuld. Det er slidstærkt og praktisk, det er lavet til at blive brugt i hverdagen, og så er det nemt at fjerne diverse pletter fra tøjet. Tøjet holder sig også godt efter vask - det bliver ikke krøllet, og det ser på ingen måde “forvasket” ud.

Afhængigt af hvilken tøjddel der er tale om, kan kvaliteten af bomulden variere. Fx er leggingsene meget bløde og har et rigtig godt stræk, mens heldragterne er mere stive i det og er ikke strækbare. Bodyerne, sweatbukserne og heldragterne er også lavet i et tykkere materiale sammenlignet med leggingsne. Det er vores erfaring at jo mere stræk, der er i stoffet, jo længere tid kan baby passe det:)

Hvis man har en lidt større baby med masser af lækre babydeller, eller hvis baby er lidt længere end gennemsnittet, vil vi anbefale, at man går 1-2 størrelser op i forhold til den størrelse, man normalt vil bruge. På den måde kan man sikre sig lidt voksetillæg i tøjet.

Kærlig hilsen
Celine & Graham

Anmeldelsen er afsluttet.

Anmeldelse

Galleri

Klik for større udgave


Annonce