De anmeldte produkter er stillet gratis til rådighed af producenten eller distributøren
Anmeldelse af By Lille Vilde stoleunderlag og kreaunderlag mm.
Dato: 11. marts 2021
Bag brandet by Lille Vilde står Ditte, en skandinavisk mor til to. By Lille Vilde blev grundlagt i 2014 og har været i Dittes varetægt siden 2017. Ditte er egentlig uddannet gartner, men i takt med at hun blev mor, blev hendes interesse for bæredygtig mode til børn større.
Qua Dittes uddannelse er naturen en stor del af hendes og Lille Vildes univers. Hvert produkts design udbringer fra naturen og med fokus på den jord, vi lever på. Bæredygtighed er tænkt ind i produkterne på flere måder. Der er ikke sæsonbestemte kollektioner eller varer. Slow Fashion er nøgleordet og multifunktionalitet, holdbarhed, bionedbrydelighed og bæredygtighed er på alle måder i fokus.
Det er Dittes mission, at Lille Vilde som brand bærer et ansvar for at gøre det lettere for forbrugeren at vælge bæredygtigt.
Følgende anmeldelse er lavet af Celine og Graham, der i november 2020 fik deres første barn, en datter.
Hvorfor har vi valgt produkter fra by Lille Vilde?
Da vores lille pige snart skal til at spise fast føde, havde min mand og jeg snakket om, at vi ville tage i IKEA for at købe et plastikunderlag til højstolen, som kunne "gribe" alle madresterne og skåne gulvet. Men jeg kunne bare mærke på mig selv, at hvis der var noget jeg ikke orkede, så var det at kigge på et kedeligt, grimt underlag de næste (måske?) 2-3 år!
Så jeg søgte nettet tyndt, for at se om der virkelig ikke fandtes en bedre og mere pæn løsning – og det gør der heldigvis! Lille Vilde laver et fantastisk smukt stoleunderlag i flere forskellige farver (brun/earth, grå/clay, rust/iron og lyserød/vintage blossom) – og vi er dermed redet fra den kedelige, klassiske IKEA måtte :)
Lille Vilde laver udover det smukke stoleunderlag bl.a. hagesmække, dækkeservietter og andre ting man ellers har brug for, når de små spiser. Lille Vildes produkter tager udgangspunkt i silikone, hvilket vi er rigtig vilde med, da sådan noget med silikone bare altid holder rigtig godt! Vi er derfor glade for også at kunne teste disse produkter.
Førstehåndsindtrykket
Da vi modtager stoleunderlaget, kommer det med en fin tilhørende taske (i hvad jeg tror er hør), som gulvmåtten kan opbevares i. Der er i den grad kælet for detaljen, og man mærker klart, at dette er et mærke af kvalitet. Da vi åbnede pakken, afgav stoleunderlaget en lidt speciel lugt, men så snart måtten blev foldet ud og lagt på gulvet, forsvandt lugten med det samme og var på ingen måde et problem.
Stoleunderlaget er ikke en hvilken som helst gulvmåtte, og den er af super lækker kvalitet! Vi havde forinden ikke gjort os så mange tanker omkring, hvordan kvaliteten skulle være – vi ville bare gerne have et flot stoleunderlag – men jeg må sige, at vi kun er blevet positivt overrasket. Stoleunderlaget er lavet af vegansk læder og med naturlig gummi som underlag. Det veganske læder er enormt blødt og lækkert i kvaliteten, og når man går på måtten, så føles det virkelig blødt og dejligt under fødderne. Gummiet sørger umiddelbart også for, at måtten bliver liggende hvor den skal.
Dernæst har stoleunderlaget lige den farve vi ønskede, og det passer perfekt ind i vores hjem. Stoleunderlaget går nærmest i ét med vores teaktræsmøbler, og det pynter virkelig ved spisepladsen. Stolemåtten bliver hverken for synlig eller usynlig – den falder ind med resten af vores møbler, men pynter stadig rigtig fint under og rundt om højstolen.
Lige nu er stoleunderlaget stadig kun til pynt under højstolen, men vi glæder os meget til at tage underlaget i brug. Vi glæder os særligt til at se, hvordan det holder, hvor tydelige mærker der kommer i måtten af stoleben og bordben, og hvordan og hvor let forskellige madvarer tørres op fra måtten.
Udover stoleunderlaget har vi modtaget et super flot kreaunderlag, som passer i farven til stoleunderlaget. Kreaunderlaget har en smuk brun rustagtig farve med fine motiver af skovens dyr. Det er super sødt og passer så fint til stoleunderlaget, at man næsten skulle tro, det var et sæt. Indtil videre er jeg meget imponeret over, hvor blødt og lækkert kreaunderlaget er. Det er så blødt og medgørligt, at man næsten kan beskrive det som ”slasket” – men det er altså slasket på den gode måde! Vi tænker, at det virker ideelt som underlag til både mad og kreativitet.
Derudover har vi modtaget hagesmække i samme materiale som kreaunderlaget og tudlåg, som man kan sætte på sine egne glas – det virker rigtig smart og må komme an på en prøve. Vi glæder os meget til at tage hagesmæk, kreamåtte/dækkeserviet og tudlåg i brug, hvor vi særligt vil kigge på anvendeligheden og holdbarheden.
Kærlig hilsen
Celine & Graham
OPDATERET ANMELDELSE 6. APRIL 2021
Vi har nu brugt produkter fra Lille Vilde i en måneds tid. Indtil videre har vi brugt følgende produkter:
Stoleunderlag
Dette stoleunderlag er et klart "must have" til alle forældre, som gerne vil have lidt mere stil ved deres spisebord! :) Vi er rigtig glade for underlaget – det er både praktisk og flot. Stoleunderlaget glider ikke, det sidder bare rigtig godt fast. Det er nemt at tørre madrester væk fra underlaget med en våd klud, og man kan nemt støvsuge underlaget og fjerne alt støv og snavs. Indtil videre kan vi slet ikke se nogen mærker i underlaget fra stole og bordben. Dette har faktisk overrasket os lidt, da vi havde tænkt, at der sikkert ville komme mærker hurtigt – men næ nej! Så det er en positiv overraskelse :) Da stoleunderlaget er super nemt at gøre rent, og da der endnu ikke er kommet nogen mærker i underlaget, ser det stadig ud som nyt.
Kreamåtte
Den her kreamåtte er for fed! Kreamåtten er lavet af et helt særligt silikonemateriale, som slet ikke minder om andre silikonemåtter, vi har set før. Silikonemåtten er enormt blød – blødere end andre måtter - og det gør den super medgørlig og nem at arbejde med. Vi har et rundt spisebord, og da den er så blød, som den er, så kan siderne på måtten bare falde udover bordet, og måtten kan dermed komme helt tæt på kanten – så smart! Når man skal pakke måtten sammen, kan den foldes sammen eller rulles sammen, til den næsten ikke fylder noget, og uden at den tager form af dette. Så snart måtten er rullet ud på bordet, så har den et rigtig godt ”grib”, og den rutsjer ikke frem og tilbage – den nærmest ”klistrer” sig lidt fast til bordet og sidder dermed ret godt fast. Dette tror vi bliver et kæmpe plus, når vores datters små fingre begynder at tage fat i alle ting på bordet.
Måtten er stor, og den kan derfor bruges til kreative projekter, men den kan også sagtens bruges som almindelig dækkeserviet til mad, ligesom vi gør lige nu. Måtten har derfor en lang brugstid/levetid, og da den er lavet af silikone, holder den ekstra godt. Udover kreamåttens gode funktioner er den også bare super flot at have liggende. Jeg er vild med den brune varme farve og de sødeste illustrationer af fantasifulde skovdyr. Det pynter bare i hjemmet og ser så sødt ud.
Silikonehagesmække
Silikonehagesmækkene er, ligesom kreamåtten, i et ekstra blødt silikonemateriale. Dette gør det nemt at tilpasse hagesmækken rundt om halsen og lukke den til, så der ikke kommer vand eller mad mellem hagesmæk og hals. Hagesmækkene har flere indstillinger bagpå, og man kan derfor finde den helt rette pasform rundt om halsen. Hagesmækkene er betydeligt blødere end andre hagesmække i silikone, som vi har prøvet. De er lige lidt den bløde side ift. til vores datters fingre, som godt kan lide at komme hagesmækken i munden, men da de er så bløde, kan de til gengæld nemt foldes sammen, fx hvis man skal have en med i tasken. Hagesmækkene er nemme at spule under vandhanen eller smide i opvaskemaskinen, og så er de klar til at blive brugt igen!
Hagesmækkene kommer i to forskellige størrelser. Vi har testet både baby- og tumlingehagesmækken. Personligt foretrækker vi hagesmækken til tumlinge, da lommen er større og derfor kan gribe mere af det mad der kommer. Selvom vores pige er startet med skemad før 6 måneders alderen, virker tumligehagesmækken ikke for stor. Vores datter er dog en fysisk stor pige ;)
OPDATERET ANMELDELSE 6. JUNI 2021
Vi har nu brugt Lille Vildes produkter i ca. 3 måneder. Vi har følgende opdateringer:
Stoleunderlag
Vi har nu brugt stoleunderlaget i ca. 3 måneder, og vi er stadig super glade for det! Stoleunderlaget glider ikke, det sidder bare rigtig godt fast. Det flytter sig derfor ikke, hvis man flytter på højstolen ovenpå, og det flytter sig heller ikke, når man støvsuger eller vasker det rent. Selvom måtten efterhånden er blevet svinet godt til med masser af grød og mos, ser måtten stadig ud som ny, - der er endnu hverken skrammer eller pletter at se, hvilket vi er ret imponerede af! Selvom vi ikke altid lige når at tørre madrester op med det samme, så har vi sagtens kunne tørre det op uden problemer, og det har ikke efterladt nogle permanente pletter, givet nogen former for farveskade eller andet.
Vi er super glade for vores stoleunderlag og kan anbefale det til alle!
Silikonehagesmække
Silikonehagesmækkene er lidt til den bløde side. Vi har fundet ud af, at man med fordel kan putte lidt køkkenrulle eller et par vådservietter i bunden af hagesmækken. På den måde holdes hagesmækken mere på plads, og det mad der løber ned kan nemmere blive grebet af hagesmækken.
Kærlig hilsen
Celine & Graham
OPDATERET ANMELDELSE 10. SEPTEMBER 2021
Vi har nu brugt produkterne fra Lille Vilde i ca. 6 måneder. Vi har følgende opdateringer:
Stoleunderlag
Stoleunderlaget er stadig en af de ting, vi er gladest for hjemme i spisestuen. Det gør en kæmpe forskel at have sådan et fint stoleunderlag liggende – både fordi det gør det SÅ meget nemmere at gøre rent - efter at baby har spist mad – men også fordi, at det får det hele til at se lidt pænere ud, og så gør det ikke så meget, hvis man ikke lige har fået tørret ordentlig op efter maden ;) Stoleunderlaget er stadig super pænt. Mængden af slitage er virkelig minimalt – det ser stadig ud som nyt, og der ses ingen tydelige mærker fra stoleben og bordben – imponerende nok! Dog er det Lille Vilde logo, som var på måtten, blevet slidt af, sikkert fra støvsugeren og utallige vaske. Dette har ingen praktisk betydning, men mere fra et æstetisk perspektiv.
Kreaunderlag
Det flotte kreaunderlag har de seneste mange måneder haft en fast plads på spisebordet ved siden af højstolen. På den måde kan vi let få stillet vores lillepiges mad frem, lagt beskidte vådservietter til side eller andet, som let kommer til at svine hele spisebordet til. Kreaunderlaget er super nemt at tørre af og selv lidt "gamle" madpletter, som jeg ikke lige har fået tørret væk, kommer altid af lige med det samme. På trods af at kreaunderlaget efterhånden er blevet svinet en del til og er blevet brugt mange gange - hver dag, mange gange om dagen, de sidste mange måneder - fremstår det stadig helt som nyt. Der er ingen ridser, permanente pletter eller farveskader, motiverne på måtten fremstår også stadig rigtig fine og helt som nye.
Det her kreaunderlag er en af de bedste ting vi har, når vi taler om madting-tilbehør til vores pige - det har bare været helt uundværligt for os! Med stoleunderlaget på gulvet og kreaunderlaget på bordet, har vores pige fået sit helt eget lille ”hjørne” ved bordet, hvor hun frit kan grisse alt det til hun vil på gulvet og på spisebordet! Det altså bare super smart, og så ser det også bare rigtig godt ud, da begge dele matcher perfekt med hinanden!
Tudelåg
Det tog os lidt tid, før vi kunne tage de her fine tudelåg i brug, da vores pige har været for lille til at bruge en drypfri kop. Fra vores pige var omkring 8 mdr. gammel, har hun fint kunne bruge en drypfri kop, og vi har derfor her også kunne tage de smarte tudelåg i brug.
Tudelågene er super smarte! De er drypfri, og så kan man putte dem på de glas, man har stående i forvejen (så længe de ikke er mere end 7cm i diameter). Vi har fået et fint sæt i mørkere lyserøde nuancer, og det ser så fint ud på nogle af de små melaninkopper, som vi allerede havde. De er nemme at komme af og på, uden at man spilder vand, og så går de også fint i opvaskeren uden problemer – de mister her ikke farven eller bliver slidte. Dernæst holder låget også fuldstændig tæt, og vi har slet ikke oplevet, at der drypper vand ud af dem. Endelig en non-drip der virker! :) Helt perfekt når man er on-the-go, eller ikke har så meget plads i tasken.
Gratis prints
Til sidst vil jeg lige slå et slag for, at man giver Lille Vildes hjemmeside et besøg. Her ligger der nemlig en masse forskellige prints og tegninger, som man GRATIS kan downloade, og enten hænge op som små plakater på børneværelset eller bruge som tegninger, som børnene kan farvelægge om og om igen! :) De sødeste illustrationer og figurer, som kendetegner Lille Vildes fine design, og som bl.a. ses på det kreaunderlag, som vi har, kan hentes ned gratis, og så kan man bare vælte sig i alle de søde prints. Det bliver næsten ikke bedre end det:)
Kærlig hilsen
Celine & Graham
OPDATERET ANMELDELSE 10. DECEMBER 2021
Vi har nu brugt produkterne fra Lille Vilde i godt 9 måneder, og vi er stadig super glade og tilfredse med de fine produkter fra Lille Vilde!
Stoleunderlaget er fantastisk og et absolut must for alle forældre med småbørn! Selv efter at have været brugt i 9 mdr. er der (næsten) ikke en skramme at se på måtten. Der er INGEN mærker at se fra højstolen, støvsugeren eller andet. Vi er i den grad imponerede over den gode kvalitet, som måtten er lavet af, og hvor godt den holder. Måtten er stadig super pæn, ser (næsten) ud som (næsten) og holder sig generelt virkelig flot!
Kreamåtten ser også stadig ud som ny! Der er ikke én eneste ridse i underlaget, og illustrationen på underlaget er stadig lige så flot, som da vi fik underlaget for ca. 9 mdr. siden! Vi er virkelig imponerede over, at illustrationen har holdt så godt efter utallige pletter og af at være blevet tørret af med en våd klud hundredvis af gange. Vores datter er kun 1 år, så hun har endnu ikke haft brug for at bruge underlaget til kreative ting, men jeg har til gengæld brugt det nogle gange til at male, lime mm. og det har her fungeret ideelt til krea. Underlaget er super nemt at tørre af, og selv de sværeste pletter kan komme af pga. silikoneunderlagets overflade. Vi tænker, at kreaunderlaget vil kunne bruges mange år ud i fremtiden.
Kærlig hilsen
Celine & Graham
OPDATERET ANMELDELSE 16. MARTS 2022
Vi har nu brugt produkterne fra Lille Vilde i ét år, og vi tænker derfor, at det er blevet tid til sidste anmeldelse.
Lille Vilde laver lækre produkter af yderst god kvalitet. Vi har været yderst imponerede over stoleunderlaget, som selv efter ét års brug stort set ser ud som nyt! Mængden af slitage er minimal, og der ses ingen mærker fra stoleben eller andet i underlaget. Farven er heller ikke umiddelbart falmet. Stoleunderlaget er super nemt at tørre af, og selv gamle madpletter kan man nemt få væk uden megen forsøg. Vi er yderst imponerede over, hvor godt stoleunderlaget har holdt, og der er derfor ingen tvivl om, at vi vil bruge det mange år frem – både til vores datter og måske en fremtidig nr. 2 :)
Dernæst har vi været super glade for kreamåtten, som har fået en fast plads på spisebordet. Kreamåtten er fantastisk og bruges både til mad, tegne, puslespil mm. Kreamåtten sidder rigtig godt fast på bordet, hvilket gør den ideel at bruge til mad og kreativ leg. Dernæst er den super nem at tørre af pga. det lækre silikonemateriale, som også nemt kan få en tur i opvaskeren. Selv efter ét års brug, er ingen af motiverne på kreamåtten blevet slidt, hvilket vi er yderst imponerede over. Alle burde skaffe sig en kreamåtte fra Lille Vilde!
Vi sender vores varmeste anbefaleringer, og kan kun opfordre alle forældre derude til at skaffe sig et stoleunderlag og en kreamåtte fra Lille Vilde, hvis man ikke allerede har gjort det! Man bliver ikke skuffet.
Kærlig hilsen
Celine og Graham
Anmeldelsen er afsluttet.