Svar: Mareridt - 2 år, 3 mdr.

---

Kære Christina

Tak for dit brev og tillykke med at I nu er blevet en familie på fire:o) I forhold til jeres datter, så lyder det som om at I allerede gør alt det, man normalt vil sige I skal gøre, I er nærværende, søde og omsorgsfulde. Jeg har dog lidt tanker, som jeg gerne vil dele med jer.

Det er sådan at børn på forskellige tidspunkter af deres liv, bliver bange for forskellige ting. Det er en del af den udvikling de går igennem.

Små børn, dvs børn under 2 år, vil ofte være bange for fremmede, være bange for højder, høje lyde, ting som pludselig dukker op og børn i 2-3 års alderen vil ofte være bange for mørke og bange for små dyr. Frygten for mørke kan fortsætte helt op i 7-8 års alderen og frygten for små dyr kan også fortsætte op i 5 års alderen.

Netop i 2-3 års alderen sker der også rigtig meget med barnet, både rent motorisk og verbalt. Barnet bliver bedre og bedre til at bevæge sig rundt i verden og bliver også mere og mere bevidst om at man kan blive væk, at ting kan være svære at klare selv, selvom man gerne vil. De skal lære at forholde sig til andre, finde ud af at indgå relationer, de møder modstand fra andre børn, legetøj tages fra dem, "det er min" osv.

Alt sammen helt naturligt og vigtigt for deres alder, men det betyder også at alle de oplevelser de får skal bearbejdes og det gør de i deres drømme om natten.

Det er altså et spørgsmål om at skabe tryghed i værelset, f.eks. sørge for natbelysning, det kan f.eks. være en lyskæde som giver en god belysning, rolig og afdæmpet og den kan hun sikkert godt lide at ligge og kigge på. Samtidig kan den jo også tændes en gang imellem om dagen og hun kan føle sig tryg ved sin kæde, som holder hendes opmærksomhed på at hun ligger i sin seng på sit værelse, når hun vågner om natten. Nogle gange kan det at hun kan orientere sig om hvor hun er, når hun vågner, være med til at hun lægger sig til at sove igen.

Den kan også hjælpe hende til at finde døren, hvis hun om natten har brug for at komme ud af sin seng...

I den forbindelse tænker jeg også om hun er kommet ud af sin tremmeseng? Jeg spørger fordi nogle børn simpelthen kan vågne og blive helt ulykkelige, når sengen ...

---

---

... forhindrer dem i at gå ind til deres forældre...

Et barn der har mareridt vil ofte vågne skrigende og grædende, måske være i stand til at fortælle noget om drømmen eller kun kunne sige at det drømte noget uhyggeligt. Og det bedste man kan gøre er ofte at berolige barnet, så godt man kan. Stryge hende over kinden og håret og putte hende igen, fortælle at I passer på hende osv. Et barn med mareridt vil som regel falde til ro ved forældrenes berøring og sove roligt videre.

Altså gøre præcist som I også gør, forsøge stille, roligt og kærligt at få hende til at sove. Da hun ikke vil sove igen efterfølgende og heller ikke virker ked af det, som tegn på at mareridtet fortsætter, så er det naturligvis lidt irriterende - især når man har en lille ny at tage sig af.

Det lyder som om at jeres datter er rigtigt god til at søvnregulere - når hun sover dårligt om natten, så indhenter hun det forsømte om morgenen og sover det længere. Det er naturligvis rigtig fint og faktisk et sundhedstegn at hun er i stand til det, men på sigt er det naturligvis uhensigtsmæssigt, når I skal til at stå op tidlig morgen. Hun skal jo som du også er inde på være frisk til dagen på det tidspunkt.

---

---

---

Jeg tænker for det første at det kan handle om en periode i hendes liv, som skyldes at hun har fået en lillebror og at der rent udviklingsmæssigt sker meget med hende nu. Jeg tænker derfor også at I skal se tiden lidt an og ikke forcere noget som hun måske vil klare selv.

Man skal normalt ikke gå ind og pille for meget på børns søvnvaner, netop fordi de har en naturlig evne til at selvregulere. Når det er sagt, så tænker jeg dog også at hun jo naturligt nok ville sove anderledes, hvis hun blev vækket om morgenen, var igang hele dagen osv... I den forbindelse kan man også se på hvor meget middagslur hun sover og om man skal forsøge at ændre noget i den forbindelse.

Lige nu tænker jeg dog at det må være helt okay at lade hende selvregulere og I skal glæde jer over at du har barsel og netop mulighed for at gøre dette. Tingene ændrer sig i takt med at hun bliver ældre og på den måde arbejder tiden også for jer:o)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---