Brev:
Vil ikke sove lur i barnevognen længere

Kære Helen
Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores dreng på 10.5 mdr. glad for at sove lur I sin barnevogn igen. Han har førhen kunne trilles i søvn i sin barnevogn, sjældent uden lidt brok først, men som regel faldt han I søvn indenfor 15 min. Han har så typisk sovet 35 min. stående og vi har så skulle køre lidt med ham igen for at lulle ham ind i næste søvncyklus.
Den seneste måned har det dog ændret sig og han skriger og vrider sig i det øjeblik han bliver lagt i barnevognen, og vi må sætte ham op for at han stopper med at græde.
Jeg er startet arbejde igen (problemet opstod kort efter) og det er derfor nu far, der er på barsel og skal klare dagslurene. Dette er svært i og med at vores dreng bliver så sur over at skulle ligge i barnevognen.
Den eneste måde vi pt kan få ham til at falde i søvn er ved mit bryst, og det er jo ikke holdbart da jeg jo skal passe et arbejde!
Vi er lidt rådvilde over hvordan far nu skal få vores dreng til at sove. Lige pt har vi løst det ved at jeg ammer vores dreng om morgenen inden jeg går på arbejde så han kan sove sin første lur der. Til næste lur kommer min mand forbi mit arbejde, jeg ammer vores søn til han sover og putter ham derefter over i barnevognen. Vi ved begge godt, at dette ikke er en ...
... holdbar løsning og ikke en der kan fortsætte. Da slet ikke når han skal i institution til december.
Vi er usikre på om vores dreng føler utryghed ved barnevognen eller om det handler om at han har temperament og bare ikke gider sove der?! Når vi tænker tilbage har han nok aldrig været rigtig stor fan af at ligge i sin barnevogn, det har bare ikke været så udtalt som nu.
Vi mistænker også seperationsangst og det faktum at vores dreng var syg med diarré 14 dage før jeg skulle starte arbejde og at han i den periode blev meget mor og bryst afhængig. De fleste lure fik han ved mit bryst og indendørs.
Han sover generelt ikke supergodt. Han har også en del opvågninger om natten (4-6) hvor eneste måde at få ham til at sove videre, er at amme ham i søvn. Han sover Max 2-3 timer ad gangen om natten. Han spiser ok i løbet af dagen, men er sjældent sulten om morgenen. Formentlig pga han har fået mælk hele natten!d Han gider ikke mad med en ske længere, så det er primært hvad han selv tager, der ryger indenbords.
Vores spørgsmål er, hvordan får vi vores dreng gjort glad for at sove i sin barnevogn igen? Og hvis ikke dette er muligt, har du så en god idé til hvordan far i stedet kan putte ham, når der ikke er et bryst til at falde i søvn ved?
Håber du kan hjælpe os?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
Viden om børn:
Ekstra væske baby
Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.
Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





