Svar: Jeg har en dreng på to år

---

Kære A

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål. Du nævner forskellige ting, som bekymrer dig, og jeg vil forsøge at give dig lidt kommentarerer med på vejen ud fra den rækkefølge dine spørgsmål/bekymringer stilles:)

1. Sætter sig og kikker på vaskemaskinen, der kører. Når man er 2 år gammel, så er man meget nysgerrig og bliver fascineret af verden omkring sig. Børn i denne alder lærer konstant ved at observere og udforske deres miljø. En vaskemaskine, der roterer og laver lyde, kan være ganske spændende at kikke på for en 2 årig, og det kan således være et ret almindeligt adfærdstræk.

Det er her vigtigt, at du er opmærksom på, at hans nysgerrighed og lyst til at lære og opleve stilles på mange forskellige måder. Hvis han er fascineret af bevægelsen, lydende, og de forskellige farver og mønstre, som han kan se gennem glasset i maskinlågen, så vil det være rigtig godt, at du stimulerer netop dette på anden vis.

Du kan f.eks. stimulere dette ved at lade ham lege med farverigt legetøj, bolde og andre genstande, der bevæger sig eller laver lyd. Også gerne musikinstrumenter, hvor I kan synge og danse, samtidig med at I spiller. Det vil være rigtig godt, at han i badet har forskelligt legetøj, kander osv. som han kan lege med og f.eks. hælde vand fra det ene til det andet, så f.eks. en vandmølle eller lignende begynder at køre. Kreativ leg, hvor I tegner, maler, klipper - vil være rigtigt godt netop for at udforske forskellige farver, mønstre og former. Det vil også være rigtigt godt, hvis I kan tage på legepladsen eller gå ture i naturen, hvor han kan kikke på blomster, blade og sten. Og du skal naturligvis hjælpe ham, guide ham, og sætte en masse ord på, så han lærer alle farverne, lærer alle former, lærer hvad det alt sammen hedder.

2. Sutter på sine strømper og tager foden i munden. Børn udforsker verden omkring dem gennem deres sanser, herunder gennem smag og berøring. At tage sine strømper af eller tage foden i munden og sutte på den, kan sagtens være en del af din drengs nysgerrighed og udforskning af kroppen. Det kan dog også være en måde, hvor på han beroliger sig selv, slapper af. Derfor kan det være rigtig godt, hvis du kan tilbyde ham alternativer.

Det kunne f.eks. være at give ham en blød klud, kanin, bamse eller lignende, gerne noget med lange ører eller lignende, som han kan sutte på i stedet for sine strømper. Når du ser, at han gør det, så er det vigtigt, at du ikke skælder ud eller sætter ord på, at sådan skal han ikke gøre - og at du i stedet afleder ham, forsøger at fange hans opmærksomhed med en sjov aktivitet eller leg, som optager ham på en bedre måde. Så du hjælper ham med at have fokus på noget, som også er dejligt og rart, som naturligt hjælper ham med at slappe af, men så fokus på at sutte på sine strømper og fødder naturligt bliver mindre.

3. Han lægger hovedet på dine eller søskendes fødder og nusser og kærtegner. Det lyder som om, at han udtrykker behov for nærhed og tryghed på denne måde. Det er en form for kropskontakt, som han finder beroligende og tryg. Det er vigtigt, at du anerkender dette behov og også her tilbyder ham alternativer.

Det kan f.eks. være at sætte dig med ham på skødet, give ham masser af nærhed, tæt kontakt, kærtegn, kys og kram, så han mærker, at du er lydhør overfor hans ønske om kropskontakt. Det kan også være rigtig godt, at du hjælper ham med at mærke sig selv og finde ro ved f.eks. at lave afslapningsøvelser med ham, hvor du kærtegner, måske stryger med en blød fjer eller lignende eller måske masserer ham blidt fra ansigtet og ned over hele kroppen - samtidig med at du benævner alle kroppens dele. Nogle børn har også glæde af at lytte til afslappende musik eller lytte til beroligende lyde, imens du f.eks. fortæller en historie, der passer til de lyde, som I hører. Det kan være regndråber, vinden i træerne, havets susen eller lignende.

4. Han slår, når han mangler ord. Det er helt normalt, at børn reagerer fysisk, når de mangler ord. Din dreng kan ikke sætte ord på, hvis han bliver ked af det, føler sig overset, presset, misforstået. Og derfor vil han vise sine følelser ved at reagere med slag, skub og lignende.

Det tager meget lang tid at lære at mestre og kontrollere sine følelser og lære at bruge ord i stedet for f.eks. at slå - og det er vigtigt, at du hjælper ham. Det er ikke bare en fase og noget, der går over af sig selv - han har brug for din hjælp. ...

---

---

... Og du hjælper ham bedst ved at finde ud af, hvornår det sker - og så gribe ind - før det sker.

Det er meget vigtigt, at han ikke når dertil, hvor han forløber sig. Når han først har nået at reagere fysisk, er det svært at komme væk fra. Og du hjælper ham derfor bedst, hvis du helt kan undgå, at det sker. Det betyder, at du skal holde ekstra øje med ham, så du kan nå at hjælpe ham. Hvis han f.eks. reagerer med at slå, når du siger nej, eller du stopper ham i noget, så kan det være rigtig godt, at du begynder at sige mindre nej, og i stedet drejer hans fokus og tilbyder ham et alternativ. Du skal altså hjælpe ham med at synes, at noget andet er sjovt.

Da han er 2 år gammel, så spirer hans selvstændighed og lyst til at gøre ting mere og mere selv, og derfor kan det f.eks. være en god idé at inddrage ham i det I skal. Du kan f.eks. sige "kom skat, kan du ikke finde en bog, vi kan læse?", eller "sæt du dig på din stol, vi skal spise nu", eller "kan du hjælpe mor med at sætte tallerkenen her på bordet?". Så han på den måde hjælpes til f.eks. at slippe sin leg (istedet for at du siger nej, vi skal ikke lege mere nu), og får fokus på f.eks. borddækningen og middagsmaden i stedet.

5. Han øver sig i at sige ord. Nu hvor din dreng er blevet 24 måneder, så er det meget vigtigt, at hans sprog tager fart. Din dreng skal lære at sige flere og flere ord. Han skal også begynde at kombinere ord til simple sætninger, så han f.eks. siger "mer' mad", "op mor", eller "hej hej", "god dag", "hvad er det?" osv. som du nævner, at han er begyndt på. Han skal kunne følge simple opfordringer og også kunne besvare meget simple spørgsmål. Det kan f.eks. være du siger til ham, at han skal have sko på og f.eks. spørger "hvor er dine sko henne?", eller "Kan du finde dine sko?" - og han forstår, hvad du mener og går ud efter sine sko eller begynder at tage sko på.

Han skal også kende jeres familie, så han kender "mor", "far" og navnene på sine søskende. Han skulle gerne sige "mor" og "far" nu, og afhængigt af, hvad hans søskende hedder, og hvor svære navne de har, vil han også kunne sige deres navne eller pege på, hvem der er hvem, hvis du spørger ham.

6. Har svært ved at koncentrere sig om bøger og højtlæsning. Det er rigtig godt, at du gerne vil læse bøger for ham. Det er vigtigt for hans sproglige udvikling. Det er dog helt normalt, at han i en alder af 26 måneder stadig kan have svært ved at sidde stille og lytte til historielæsning.

---

---

---

Start derfor med korte små historier, som han umiddelbart vil synes om, og som ikke er længere, end han kan koncentrere sig. Mange 2 årige elsker f.eks. Gurli Gris, så det kunne være en idé at starte der. Bliver han fanget af dette univers, kan en Gurli Gris bamse, Gustavs dinosaur eller lignende også være et alternativ til hans strømper:)

Når du læser højt, så brug din stemme, din mimik og fagter, brug små lydeffekter osv. som passer til historien, så du fanger hans opmærksomhed, og læsningen bliver sjovere. Sørg for at I sidder et roligt sted, brug gerne et par puder eller et tæppe omkring jer, så læsningen bliver ekstra hyggelig. Og involver ham i læsningen, så du peger, taler med ham om billederne, og det I læser, så han er inddraget.

Prøv om du kan skabe genkendelighed, så I gør det på samme måde hver gang, I læser. Genkendelighed giver tryghed, og det er rart for ham at vide, hvad han kan forvente. Start som sagt med en enkelt bog, så ved han også, hvornår jeres læsning stopper. Og hen af vejen kan du så udvide med to bøger eller tre bøger.

Som tidligere nævnt, må du gerne kontakte kommunens talepædagog. Måske ved dagplejer, hvem det er, ellers kan du og dagplejer også tale med den tilsynsførende pædagog i dagplejen, som helt sikkert kan få fat i talepædagogen for jer. Talepædagogen er uddannet i at vurdere børns sprog og vil kunne give dig en idé om, hvordan du kan støtte hans sproglige udvikling fremadrettet.

Det er også vigtigt, at du taler med dagplejer og meget gerne med den tilsynsførende pædagog omkring de bekymringer, du har. Det er vigtigt at få flere øjne på, og du skal naturligt ikke gå og bekymre dig uden grund, samtidig er det vigtigt, at din bekymring også tages alvorligt, hvis der er noget at bekymre sig omkring. Det vurderes naturligvis altid bedst, når man kan se, møde og tale med din dreng:)

Jeg håber, at du kan bruge alle disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---