Brev:
Problemer med indkøring og afvænning af flaske
Kære Helen.
Tusind tak for dit udførlige svar. Der var mange gode forslag at dykke ned i, og jeg valgte dit forslag med at aflevere ham i dagplejen til morgenmaden, så vi kom ud af stuen, og der var andre ting, der kunne distrahere ham lidt.
Det går væsentligt bedre at aflevere ham på den måde end i stuen, men med det sagt, så føler jeg godt nok stadig, er vi er meget langt fra, at han være der alene i længere tid. Jeg kommer ind og siger godmorgen, tager stille og roligt tøjet af ham og sætter ham i sin stol, hvor dagplejemor allerede har mad og diverse småsnacks klar til ham, og de to andre børn sidder roligt og spiser. Så siger jeg stille og roligt farvel og "jeg kommer igen", og så går jeg ud af døren. I starten var det 5 min., så 15., og sidst prøvede vi med 30 min.
Det går bedre, men stadig ikke rigtig godt. Han bliver meget ulykkelig, når jeg går, og dagplejemor siger, at hun tager ham op og sætter sig med ham. Derfra går det lidt op og ned hele tiden. Hun siger, at han ikke længere skubber hende væk, som han gjorde i starten, men han er heller ikke rigtig glad og indikerer klart, at han synes, det er svært, at jeg er væk. Det når dog ikke længere til opkast, som det ofte gjorde før. Han har kun en enkelt gang spist lidt dernede, men sidst fik han da leget en smule på gulvet efterfølgende, men han skifter hele tiden mellem at lege lidt og græde lidt, og han har altid sit nussedyr med.
Når jeg kommer tilbage, kan jeg jo godt se på ham, at han har været ked af det, og han bliver meget ked af det ved gensynet med mig, selvom jeg er glad og siger hej osv. Når vi efterfølgende går hjem, og han får lidt mad og bliver lagt, så kan der ske flere ting. Som oftest er han pylret og også ked af det hjemme, bliver hurtigt vred og kaster med ting osv. Når han sover, bokser han enten rundt og vågner mange gange, eller også sover han som en sten i 3,5 timer. Dog oftest det første.
Vi er ikke et sted, hvor dagplejemor kan lægge ham endnu, for når han først bliver ked af det, bliver han endnu mere ked af det, hvis han skal i gang med noget nyt. Så bliver han nærmest utrøstelig, og så når han hurtigt til det sted, hvor det er ved at ende med opkast. Jeg synes, det går bedre, men det virker lidt, som om der et stykke vej endnu, eller ...?
Jeg har i mellemtiden haft møde med ledelsen, som nu har set med egne øjne, hvordan det hele udspiller sig, når jeg går, og jeg fornemmer, at de også var lidt overraskede over den voldsomme reaktion. Jeg ved ikke, om de ikke helt har troet på det, når jeg sagde, at han hidsede sig så meget op. ...
... Og jeg fik også forklaret, at det jo ikke er, fordi jeg har tænkt mig at hænge ud i dagplejen det næste halve år. Jeg ville da også ønske, at jeg bare kunne aflevere ham uden problemer, som vi kunne med hans søster, men lillemanden skal bare reagere mindre voldsomt og ikke have det hele presset ned over hovedet. Især når det nu ikke er tvingende nødvendigt, eftersom jeg selv er herre over min tid.
Jeg føler lidt, at det er den omvendte verden her, og at det, at man har god tid, er et problem, fordi det er unormalt. De er så vant til, at folk har travlt med at komme ud af vagten, fordi de har en bagkant med deres arbejdsplads, så de foretrækker en indkøring på maks. to uger.
Men efterfølgende har de egentlig ladet os selv bestemme tempoet, hvilket er dejligt ,så vi ikke hele tiden føler os presset på flere fronter. Det påvirker ikke legestuen, for i øjeblikket er lillemand (efter aftale med dagplejemor) hjemme den dag, hvor de andre er i legestue, indtil vi ser en bedring i hans indkøring. Jeg håber, at det går støt fremad herfra, men det er godt nok svært for ham.
Jeg har brug for endnu et råd til afvænning af flasken. Han får som udgangspunkt to flasker a 150 ml plus pulver. Den ene ved puttetid ca. 19.30, hvor han tager hele flasken, slipper den og vender sig om på den anden side og sover. Sommetider ligger han kortvarigt, men han er ikke længe om at sove.
Den anden flaske et sted mellem puttetid og midnat, og det er lidt op og ned, hvor meget han tager. Men ... i takt med tænderne, tager han ofte mere mælk - måske fordi han får spist mindre eller føler en eller anden lindring ved flasken med tænderne. Jeg har svært ved at vurdere det. Så tager han indimellem en tredje flaske midt om natten eller tidlig morgen, og det er jo lige tidligt nok at gå ned og spise morgenmad med ham kl. 5, når resten af huset sover. Jeg har prøvet at tage lidt mad med op og give ham der, men så er der ingen chance for, at han sover videre efterfølgende. Når han tager en tredje flaske, har han altid tisset igennem bleen, når vi vågner om morgenen.
Vi har prøvet at trappe ned på mængden i flasken, for at han ikke skulle få for mange kalorier, men det resulterer blot i flere opvågninger om natten ... Og hvordan kringler man så lige den? Jeg synes, vi fylder ham godt op med mad om dagen, og han får jo på din anbefaling også en grød efter aftensmaden, som han glædeligt spiser. Han er en stor dreng. 11,5 mdr., omkring 12 kg og 88 cm, og han har altid været en meget sulten dreng.
Håber, du kan hjælpe med flere gode råd.
Kærlig hilsen
MK
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...
7. september 2024 | Amning | 11 mdr.
Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...
Viden om børn:
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder