Annonce

Annonce

Svar: Modermælkserstatning - behov og anvendelse


27. september 2012

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Lad mig starte med at sige, at jeg bestemt ikke tror din dreng har manglet noget. Det lyder som om at du er meget opmærksom på hans mad og at han spiser varieret og får flere måltider i løbet af dagen - præcis som det skal være. Derudover har du ammet ham og det er sådan at calcium (kalk) fra modermælk absorberes rigtig godt - 60-70% optages fra modermælken til barnet.

Det er rigtig fint at du nu gerne vil supplere med lidt mme, så han får dette indtil han bliver 1 år gammel. Han behøver ikke få flaske med den alder han har, men kan få mælk via sin mad, drikke mælk af kop, han kan få lidt tykmælk, spise sovs, ost osv. Det hele tæller med i hans mælkeindtag. Så længe du kan amme ham en gang dagligt er det fint, og når han så siger fra overfor dette, så må du give ham mælk på anden vis - sødmælk, surmælksprodukter og modermælkserstatning.

Jeg vil anbefale dig at du bruger mme i den grød du laver udelukkende til ham. Det vil sige at hvis han f.eks. får havregrød om morgenen, så kan du bruge mme i denne. Du kan lave grøden udelukkende på mme eller du kan lave det med vand og så tilsætte mme efterfølgende, for at gøre konsistensen så god som mulig. Laver du grøden udelukkende på mme, behøver du ikke tilsætte ekstra fedtstof.

Der vil naturligt ske et tab af vitaminer når grøden koges med modermælkserstatning, men det er uden betydning i forhold til indholdet af vitaminer i barnets mad i øvrigt. Det vil dog højst sandsynligt være sådan at jo længere tid grøden koger, jo større tab af vitaminer vil der ske og derfor er min umiddelbare tanke at det ikke er så god en idé at lave risengrød på mme, fordi det koger ...


Annonce

... meget længe.

Du kan lave grøden med pulverbaseret mme eller med drikkeklar mme. Hvis du gerne vil bruge pulver, så kan du på forhånd koge vand, iblande pulver og have det stående i en flaske i køleskabet og så kan du koge grøden med vand og tilsætte mme, ligesom du ville tilsætte sødmælk (hvilket du i øvrigt også kan vælge at gøre). Du kan også beregne mængden af pulver ud fra mængden af vand du bruger til at koge grøden op med. Hvis du f.eks. koger grøden med 1 ½ dl. vand, så vil der på pakken med mme stå hvor mange skefulde pulver der skal bruges til 150 ml og så kan du komme den rette mængde pulver direkte i grøden, når du koger den.

Jeg vil ikke anbefale dig at bruge mme i den mos og grød, som I andre spiser eller kan spise. Med den alder han har, vil det være helt naturligt at I som udgangspunkt spiser det samme. Skal I have f.eks. risengrød en dag, så ville jeg lave den med sødmælk og så kan I alle spise det samme. Mad der laves udelukkende på mme smager anderledes og kan meget hurtigt komme til at smage af det samme og jeres dreng skal have mad der smager af forskellige ting og som appellerer til hans lyst til at spise. Han skal opleve at spise det samme som I andre og ikke have specielle retter.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det vil sandsynligvis være relevant at give ham jerntilskud til han er et år, da du ikke kan være sikker på at få 400 ml mme i ham dagligt og måske heller ikke behøver kæmpe for det - han kan godt trives med en amning dagligt, så længe det fungerer, mme i morgen- og natgrøden, og så i øvrigt få lidt sødmælk af en kop, en portion yoghurt, ost osv.

Håber ovenstående hjælper videre og også giver lidt ro med på vejen!

Fortsat held og lykke og fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. oktober 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Mad på dåse til baby

Kære Helen Jeg har en søn på 6½ mdr. Han er en stor dreng, jeg ved ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


26. september 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Opstart med mad

Hej Helen Min søn bliver 6 måneder i næste uge og skal derfor opstarte med...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mælkeforvirring - komælk til baby

Kære Helen Jeg er altså efterhånden blevet temmelig forvirret over...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Kiks til baby

Kære Helen Vi er en mødregruppe med børn i alderen 9-10 måneder, som har...

Læs hele brevet og Helens svar


26. august 2024 | Kost og ernæring | 1 mdr.

Hjælp til at skifte rytme i flaske

Hej igen, Tak for dit meget fine svar på mit sidste brev :-) Det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce