Annonce

Annonce

Rim, rollinger og rutiner


2. november 2022

Forfatter:
Lotte Salling
Forlag:
Forlaget Carlsen
Udgivelsesår:
2022
Sidetal:
40
Pris:
250
ISBN:
9788727004266
Rim, rollinger og rutiner

Læs omtalen af "Rim, rollinger og rutiner" under annoncen ...


Annonce

Bogen "Rim, rollinger og rutiner" sætter med remser, melodi og bevægelser gang i sprog og små kroppe, så det bliver lettere og sjovere at lære hverdagens rutiner at kende.

Det skaber tryghed og glæde for de mindste at mestre hverdagens mange små situationer, både derhjemme og i daginstitutionen. Det kan være at huske at vaske hænder, før man spiser, at dække bord eller at hænge sit tøj på knagen, når man kommer ind af døren.

Overtøj skal først på dagen
op at hænge højt på knagen.
Af med jakken og med huen,
før vi løber ind i stuen.

Men når vi går ud og leger,
henter vi det, som vi plejer:
Ned med jakken og med huen,
når vi løber ud af stuen


Alle remserne kan synges på kendte danske børnemeldodier, f.eks. Mariehønen evigglad, Tyggegummikongen Bobbel, og Bjørnen sover. Remser og sange stimulerer barnets sprog, melodierne er motiverende, og rutiner og genkendelighed giver naturligt lyst til at synge med. Bevægelse er indtænkt i bogens sanglege, og der er masser af udfordringer for både balance, følesans, muskel-led-sans og leg med koordination.

Bogen anbefales til børn i alderen 1-5 år. Den anbefales både til forældre, dagplejere, pædagoger og andre der har med denne målgruppe at gøre.

Om forfatteren
Lotte Salling er forfatter til over 40 billedbøger for børn, bl.a. bestselleren "Lyt til løven". Derudover har hun lavet fagbøger til voksne med fokus på sproglig og kropslig inddragelse i læsningen. Hun er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog og har i 25 år arbejdet med undervisning og sprogprojekter, hvor hun de senere år bl.a. har specialiseret sig i dialogisk læsning.


Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide: Undgå uønsket kemi i dit barns mad

De gode råd er mange, og som forældre kan det være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. Derfor har Fødevarestyrelsen samlet de vigtigste anbefalinger til at undgå uønsket kemi, så du hurtigt kan få et overblik over hvilke fødevarer, du bør være opmærksom på.

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce