Annonce

Annonce

Vaccination mod livmoderhalskræft til piger


19. september 2008

Fra den 1. oktober 2008 indføres nu gratis vaccination mod li​vmoderhalskræft til piger.
 
Opstartsprogrammet omfatter piger født i 1993-1995 og programmet gælder indtil udgangen af 2010. PIger der er født i 1996 og fremefter vil kunne få vaccinationen fra 1. januar 2009. Tilbuddet gælder fra pigerne er fyldt 12 år og til de fylder 15 år.
 
Vaccinen med HPV (human papillomavirus)  forebygger celleforandringer og forstadier til kræft i livmoderhalsen samt udvendige kønsvorter (kondylomer).  Der findes mere end 100 HPV-typer og mindst 12 af disse er kræftfremkaldende. Man ved at 70 % af tilfælde af livmoderhalskræft skyldes HPV type 16 eller 18 og at 90% af tilfældende af kondylomer skyldes HPV type 6 eller 11. Det er disse typer man vaccinerer for. HPV overføres fortrinsvis ved seksuel kontakt og de fleste seksuelt aktive kvinder og mænd vil på et tidspunkt få en HPV-infektion. Forekomsten er højest i årene efter den seksuelle debut, og der er ofte infektion med flere typer på én gang.
 
Den største effekt af vaccinen får man ved at vaccinere inden den seksuelle debut. Derfor har man i DK besluttet ...


Annonce

... at tilbyde vaccinen til 12 årige piger. Enkelte mødre har spurgt mig, hvorvidt det har betydning om pigen har fået menstruation eller ej og tidspunktet for vaccination er uafhængigt af dette.

 
Vaccinationen vil have en beskyttende effekt i mindst 5 år. Den vil ofte kunne blive givet samtidig med at pigen skal have sin sidste MFR vaccination.
 
Bivirkninger vil ofte være en lille smule feber, lidt rødme, hævelse og kløe omkring indstiksstedet og ikke noget længerevarende.
 
Vaccinationen er som sagt gratis til 12 årige piger fra den 1. januar 2009  og vil indgå i det almindelige børnevaccinationsprogram. Fra 1. oktober 2008 til udgangen af 2010 vil piger der er født i 1993, 1994 og 1995 også kunne blive gratis vaccineret. Andre end ovenstående personer må selv betale for HPV-vaccination.

I september sender Sundhedsstyrelsen brev til alle piger, der tilbydes vaccination i opstartsprogrammet.
 
Læs mere på Statens Seruminstituts hjemmeside: www.ssi.dk
 
Venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
Sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce