Normale former for frygt hos børn

De fleste forældre vil nikke genkendende til, at deres​ barn i perioder bliver bekymret, bange, angst. Og nogle gange bliver man som forældre naturligt i tvivl om, hvad der er normalt. Er det her en fase? Eller er det noget vi skal reagere på?

Min artikel i dag handler om de normale frygtformer, som børn har. Hvad er forskellen på at være angst eller at føle frygt? Og hvad er børn bange for?

Børn under 2 år:

Det er helt naturligt at børn under 2 år er bange for fremmede. Barnet vil ofte klynge sig til mor og far, hvis man er fremmede steder. Barnet vil helst sidde på skødet og observere verden fra den trygge base, som det naturligt er netop at sidde hos forældrene. Når fremmede henvender sig til barnet, så vil barnet i perioder naturligt kunne blive ked af det og bryder sig tydeligt ikke om det.

Børn under to år kan også være bange for høje lyde – det kan være legetøj, som larmer eller en person, der pludselig griner højt. Lyde, som opstår uventet, kan få barnet til at græde.

Børn i 2 og 3 års alderen:

Børn i denne alder kan godt være bange for mørke. Når barnet skal sove, så er det vigtigt for barnet, at det kan orientere sig. Døren ud til gangen skal stå åben, så barnet ved, at det kan kalde på eller komme ud til sine forældre, og mange børn vil i denne alder have glæde af en natlampe eller lys i gangen.

Børn i denne alder kan også være bange for små dyr og insekter. Det kan være lyden af en flue som summer rundt i værelset, eller det kan være, hvis du løfter en sten eller graver lidt i jorden, og barnet ser biller, orme og andet kravle og bevæge sig rundt – dit barn kan vise angst for disse smådyr, og vil bestemt ikke være i nærheden.

Børn i 4 års alderen:

Børn i denne alder kan være bange for f.eks. julemanden eller de kan være bange for klovne. Børn kan i denne alder også være bange for høje lyde. Barnet farer f.eks. sammen, hvis de hører lyden af et bor, når overboen hænger billeder op, når naboen starter en motorsav i haven eller når der nytårsaften springer bordbomber og raketter.

Mange børn kan i denne alder også være bange for hylende sirener fra f.eks. en politibil, brandbil eller ambulance – barnet begynder måske at ryste over hele kroppen eller begynder måske at græde. Børn i denne alder er ikke nødvendigvis bange for lyden af sirener, men mere for det som ligger bag – at nogen måske er meget syg, skal på hospitalet og måske dør.

Børn i 5 års alderen:

Børn i denne alder kan være bange for mørke (det at være bange for mørke i 2 års alderen kan godt fortsætte op i denne alder). Barnet kan også være bange for at gå ind i et tilstødende lokale, hvis ikke der er tændt lys. Børn i femårsalderen kan også være bange for ”onde” og ”skrappe” mennesker. Barnet sætter ord på dette – barnet bryder sig f.eks. ikke om ekspedienten i kiosken, fordi ”han ser ond ud” eller er lidt bange for overboen ”for hun er skrap”. Børn i denne alder kan også være bange for, at der skal ske dem noget, at nogen skal gøre dem fortræd, at de skal komme til skade, at der skal komme indbrud. De kan være meget bange for indbrudstyve og vil gerne at hjemmet sikres grundigt, før de lægger sig til at sove.

Børn i 6 års alderen:

Børn i denne alder kan have svært ved at sove. De kan have voldsomme mareridt og drømme om overnaturlige væsner. Mange børn vil i forbindelse med at de starter i skole, søge forældrenes soveværelse om natten. De bryder sig pludselig ikke om at sove alene, men søger ekstra tæt fysisk kontakt. Barnet kan i denne alder også vægre sig mod at gå op af trappen til første sal, hvor barnets værelse ligger, - mor og far skal gå med eller sørge for at lyset er tændt.

Børn i denne alder kan også være meget bange for torden og lyn. De spørger, hvad det er og vil ikke sove, når de kan høre, at det buldrer godt uden for ...

... vinduerne og lynene blitzer på himlen.

Børn i 7-8 års alderen:

Børn i denne alder kan blive meget bange for ting, de ser i TV eller ting de hører om, når familie, venner og voksne sidder og taler sammen. Billeder af skibe, der synker, fly der styrter ned, mennesker der lider forskellige steder i verden kan gøre stort indtryk og gøre, at børn i denne alder bliver bange – ”kan det også ske for mig?”, ”kan der også komme krig her?”. De kan også blive bange for sygdomme og bange for at miste – ”kan børn også få kræft?”, ”hvad hvis jeg bliver syg?”, ”hvad hvis mor og far bliver syge?”.

Børn i 9-10 års alderen:

Børn i denne alder kan blive meget bange for, om de er gode nok, om de slår til. Nogle børn er i denne alder meget fokuserede på skole, og om de lever op til det, de skal her, ”er jeg dygtig nok?”, ”kan jeg blive det jeg gerne vil, når jeg bliver voksen?”. De kan blive bekymrede for deres præstationer, når de går til sport, spiller et musikinstrument eller lignende, og kan i denne alder godt bryde sammen med en følelse af ”jeg lærer det aldrig, jeg kan ikke” og de kan være meget bange for den test, de skal have i skolen næste dag.

Børn i denne alder kan også begynde at blive bange for, om de er gode nok, som de er – ”er jeg pæn nok?”, ”kan de andre børn lide mig?”, ”er der nogen der vil være venner med mig?”.

At blive bange er en normal følelse

De fleste forældre vil naturligt opleve, at deres barn i periode bliver bange for forskellige ting. Der vil i løbet af barnets udvikling være perioder, hvor barnet f.eks. er bange for fremmede, bange for mørke, bange for at være alene hjemme eller bange for at der skal ske noget med mor eller far. Børn vil naturligt også kunne være bekymrede for at skulle deltage i gymnastikopvisningen eller bekymrede for, hvad dagen i morgen nu bringer, hvis barnet skal opleve noget nyt og spændende. Det at være bekymret og bange for visse ting, eller i visse situationer, er altså til en vis grad normalt.

Når du skal finde ud af, hvad der er normalt og hvornår det at være bange for noget, måske bliver til en angst, der fylder for meget, så kan det være en god idé at gøre dig følgende overvejelser:

Prøv at vurdere om der er tale om frygt eller angst. Hvis dit barn f.eks. bliver bange for en stor hund, der står og gør, så er der her ofte tale om frygt. Frygten her kan være hensigtsmæssig, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, der kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere. Det kan være barnet, som har svært ved at falde i søvn på grund af tordenvejr eller barnet som ikke tør være alene ind i huset, imens mor og far er i haven. Hvis barnet oplever angst, så oplever det ofte også en fysisk reaktion. Barnet får måske hjertebanken og gåsehud og alt efter, hvor gammelt barnet er, så kan det have forskellige tanker og forestillinger om, hvad der kan ske. Angst er ofte forbundet med bekymring om fremtidige eller tidligere trusler, hvorimod frygt er mere her og nu orienteret.

Prøv at vurdere om dit barns angst er passende i omfang og styrke. Bliver dit barn bange for noget, hvor du tænker, at det ikke burde påvirke barnet så voldsomt. F.eks. at du er i haven, dit barn ved, at du er der, barnet kan kalde på dig, kan komme ud til dig – men dit barn tør ikke være i huset, og følger derfor altid med dig i haven. Er angsten så voldsom, at det på den måde påvirker dit barns hverdag – og din hverdag. Begynder du at indrette din hverdag på en måde, som igen og igen tager hensyn til, at dit barn ikke skal blive angst.

Prøv at vurdere om dit barns angst er alderssvarende. Det er f.eks. helt normalt, at det lille vuggestuebarn har svært ved at være adskilt fra mor og far. Det er helt naturligt, at det lille barn f.eks. kan græde, når du afleverer barnet i institutionen, vinker farvel og går. Men hvis dit 11 årige barn græder, protesterer voldsomt og giver udtryk for ikke at turde deltage i skolens lejrtur, fordi mor og far ikke skal med, så har dit barn måske brug for hjælp.

Kærlig hilsen
Helen :)