Annonce

Annonce

Camilla og klovnefar på sygehus


3. september 2006

Forfatter:
Lise Giødesen
Forlag:
Nyt Nordisk Forlag
Udgivelsesår:
2006
Sidetal:
48
Pris:
129
ISBN:
9788717038783
Helens vurdering:
Camilla og klovnefar på sygehus

Jeg har valgt at give bogen "Camilla og klovnefar på sygehus" 5 bismarvægte. Se hvorfor under annoncen ...


Annonce

Camilla og klovnefar på sygehus er skrevet af Lise Giødesen, som bl.a. er ergoterapeut og hendes hjertesag er børn på hospital.

Hvert andet barn indlægges på sygehus og endnu flere oplever at komme på skadestuen. De fleste indlæggelser sker akut og uden tid til forberedelse. For mange børn er det en stor omvæltning, og det kan nogle gange virke som et overgreb, når man pludselig kommer ind i "de hvide kitlers verden".

I Camilla og klovnefar på sygehus kommer Camilla på sygehuset efter at have øvet et linedansernummer med sin far. På skadestuen får Camilla at vide, at hun skal blive på sygehuset nogle dage. Imens de er på sygehuset, oplever de og lærer de om, hvad alle de forskellige ting er til.

Alle børn skal undersøges, de skal have taget blodtryk, have målt temperatur, måske lyses i øjnene og kigges i ørerne og i halsen. De skal også lyttes på hjerter og lunger og meget mere.

På sygehuset er der mange mennesker, nogle er læger og sygeplejersker, andre er portører og atter andre sørger for at man får mad og for at der bliver gjort rent.

Der er mange forskellige maskiner f.eks. en scanner og et røntgen apparat. Hvis man skal opereres, så skal man faste og på operationsstuen har man noget skørt tøj på, f.eks. en hat som ligner en badehætte.

Børn kan fejle alt muligt, nogen har brækket en arm, nogen har astma og skal have masker, andre har allergi og skal have lavet priktest og atter andre skal have taget blodprøver.

I Camilla og klovnefar på hospital gennemgåes de fleste af de ting, som børn kan opleve på hospitalet. Det er mulighed for at stille spørgsmål og tale om hvad der sker.

Bogen er fyldt med billeder, fotografier som giver barnet et helt realistisk indtryk af hvordan tingene ser ud og hvordan de bruges.

Sammen med bogen følger en DVD med filmen "Børn kommer også på sygehus" som har været sendt i DR´s børnetime.

I filmen følger vi Camilla og klovnefar og deres oplevelser på sygehuset. Bogen er baseret på filmens historie.

Det er en rigtig godt bog og bestemt også en fin film som lægger op til en snak om, hvad der sker, når man kommer på hospitalet.

I Camilla og klovnefar på sygehus er der quiz til børnene og også gode råd til forældrene. Quizen eller quizens spørgsmål er yderst relevante, da de handler om de udsagn der ofte bruges i hospitalsregi - udsagn som netop ofte skræmmer børn.

Hvad betyder f.eks. "Nu er du klar til at blive kørt over" (underforstået til en anden afdeling, men børn bliver skræmt fra vid og sans) eller "Nu får du lige en slange om armen" (underforstået en staseslange som bruges når man skal tage blodprøver).

Camilla og klovnefar på sygehus er en rigtig fin bog og den medfølgende DVD er bestemt et ekstra plus.

Jeg vælger at give 5 bismervægte.

- god læselyst!

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske


Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce