Annonce

Annonce

Mød dit barn ligeværdigt


17. november 2021


Ligeværdigt - hvad betyder egentligt det? Og hvordan​ kan det forenes med, at vi som voksne f.eks. gerne vil have, at vores børn lærer visse regler og lærer at tage ansvar - det handler min artikel om i dag.



At vi er ligeværdige betyder, at vi er lige meget værd - som mennesker. Voksne og børn er som udgangspunkt forskellige, og vi er som voksne mere vidende på visse punkter. Vi har erfaringer og et beslutningsgrundlag, som vores børn ikke har.



Derfor handler ligeværdighed ikke om, at vi skal gøre vores børn til små voksne, og at børnene dermed skal bestemme alt på lige fod med os. Det handler om, at iv skal se vores børn som de mennesker, de nu engang er, og give dem en følelse af, at deres meninger og behov har lige så meget værdi som vi voksnes. Det betyder, at man som familie skal forsøge at finde et fælles værdisæt. Det vil sige værdier for far, mor - og barn. Et værdgrundlag som hele familien trives med. 



Ligeværd giver selvværd. Det giver selvværd at have værdi i forhold til den familie, man som barn vokser op i. Det giver selvværd at vokse op og mærke, at man har en plads, at man er vigtig for familien, og at man betyder noget. At man er en ligeværdig medspiller i familien. Det handler om, at ingen føler sig mindre værd. 



Der er mange situationer, hvor dit barn kan føle sig mindre værd i forhold til dig. Der vil ofte være stor autoritet bag dine ord. Når du siger ting, så er det sådan, og du ved bedst, netop fordi du er den voksne. Du er på mange måder både fysisk, ...


Annonce

... mentalt og verbalt dit barn overlegent, og derfor skal der ikke ret meget til, før dit barn kan føle sig mindre værd sammenlignet med dig. Når vi i familien skal være ligeværdige, er det derfor vigtigt, at ingen føler sig mindre værd. 



At alle i familien har lige stor værdi er essentielt i forhold til den forskel, der er på at være barn og at være voksen. Vi har forskellige roller i familien, og vores roller i familien er ikke lige - og det skal de heller ikke være. Men ligeværdighed i familien opstår, når du møder dit barn i øjenhøjde. Det vil sige, når du møder dit barn i forold til barnets alder og den udvikling, som dit barn går igennem, og ikke stiller krav, som dit barn ikke kan håndtere. Du skal ikke undlade at stille krav. Ligeværdighed opstår op, når du giver dit barn små pligter og lader dit barn tage ansvar og deltage i beslutninger. 



Ligeværdighed er at lytte til dit barn og de behov, som dit barn giver udtryk for. Det er at engagere dig i dit barn og i det, barnet fortæller og interesserer sig for. Ligeværdighed opstår, når du er nærværende i samværet med dit barn, og når du accepere dit barn, som han eller hun er. Når du ikke forsøger at lave dit barn om. En kærlig huskesætning er, at børn gør det, de gør, fordi de ikke kan gøre andet.



Dette og meget mere kan du læse i min bog "Helens bog om Børn & Opdragelse - Tydelige voksne giver trygge børn".



Bedste hilsner



Helen



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gogsig barfodssko - De første og eneste sko dit barn behøver

Har du nogensinde tænkt over, at næsten alle børn bliver født platfodet? De fleste børn lærer faktisk bedst at gå, når de går på bare fødder.

Den bedste måde at styrke deres svang, sener og muskler i foden er gennem denne naturlige tilgang.
Det var bland andet den indsigt, der ...

Læs mere her



Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce